Historien om et royalt besøg ved Maarup og Lønstrup

Kong Chr. IX og hans lillebroder Prins Hans besøgte Maarup og Lønstrup i 1871, fortæller i denne lille klumme FK Clarkfeldt.

338

Af FK Clarkfeldt

Beboerne havde gravet sig igennem en 100 fod klitbakke, så Kongen kunne komme ned på stranden.

Kongen havde indviet Vendsysselbanen den 15. august 1871 og dagen efter den 16. august foretog han sammen med lillebroderen Prins Hans en udflugt til Maarup og Lønstrup.

Hans Majestæt afgik med ekstratog fra Frederikshavn til Hjørring, hvor toget ankom klokken 10:15.

En stor menneskemængde havde samlet sig på banegården, hvor der herskede stor jubel, og folk skreg sig hæse i hurraråb.

Vognene holdt parate til befordringen, og der havde indfundet sig en æreseskorte af landmænd til hest.

Kongen og Prins Hans tog plads i proprietær Nyholms wienervogn bespændt med 4 heste. Turen gik over Harritslev og Jelstrup, hvor der var oprejst æresporte, og der blev holdt taler af præsterne Neergaard og Spang; desuden blev der afsunget en sang af børnene.

Det første sted, hvor der blev gjort et længere ophold, var Maarup, hvor der var rejst et telt, om hvilken en stor skare af egnens befolkning havde samlet sig, og hvor en frokost var arrangeret af amtsrådet.

Amtmand, kammerherre Wedel udbragte i smukke ord Kongen og Kongehusets skål, hvorfor Kongen takkede.

Efter frokosten steg man ned til havet ad en trappegang, der i denne anledning var udgravet i en ca. 100 fod høj klitbakke.

Her lod Kongen sig forestille sognefoged Niels Svendsen fra Uggerby, og tog sin egen Dannebrogsorden af brystet og overrakte Svendsen den.

Langs strandbredden gik man derpå til Lønstrup, hvor der blev vist prøver med redningsbådene fra Løkken og Lønstrup. En mand sprang i søen og blev ved hjælp af redningsstolen atter bragt i land.

I Lønstrup talte pastor Rüdfahn ved en oprejst æresport. Dernæst beærede Kongen købmand Segelche med et besøg og indtog nogle forfriskninger.

Rejsen gik dernæst fra Lønstrup til Vennebjerg kirke. Her talte pastor Schøtt smukt og hjerteligt til kongen. Kirken blev beset indvendigt. Derfra gik turen gennem Skallerup, hvor gårdmand Christen Jensen for egen regning havde rejst en æresport, og Kongen modtog en smuk sølvpokal.

Derpå tog man tilbage til Hjørring, hvor der dineredes hos amtmanden. Klokken 21 afgik Kongen og Prins Hans med ekstratog til Frederikshavn”.

I nærheden af Maarup kirke var der en sten til minde om Chr. IX’s besøg i 1871. Ifølge de gamle kilder var kongen ikke inde i kirken under sit besøg.

Kilder: Svendborg/Sydfyen 1871. Trapp 1901 og mæsiel.
Billeder: Maarup kirke 1899, Kongen og Prins Hans.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments