Historien om en vinder

Andreas Rokkjær fra bordtennisklubben B75 fortæller her historien om den unge Xenia Rindoms vej til toppen ved DM.

20

Af Andreas Rokkjær
Bordtennisklubben B75

Xenia Rindom tog af sted til de danske ungdomsmesterskaber i bordtennis fredag den 8. maj. Turen gik hele vejen til Hillerød, hvor det ovennævnte arrangement i år skulle afholdes.

Forrige år, hvor Xenia skulle deltage for første gang, var ikke just en succes, her gik hun ikkr videre fra sin pulje. I år var det dog en meget anderledes situation, hvor Xenia gik fra at være en ”useedet” spiller, til at tage det tårnhøje ansvar fra hendes ”seedning” som nr. 2 i Danmark. Dette betyder at alt andet end sølv eller guld, ifølge rangeringssystemet, ville være at underpræstere. Selvfølgelig er virkeligheden ikke sådan, og alle i top fire, havde chancer hjemtage DM guldet.

Yderligere skulle Xenia også spille Double med den første ”seedede” Jocefina Haagesen, og dermed udgjorde de den ubestridt stærkeste double konstellation i rækken. Xenia og Jocefina havde en lidt usikker start, men alligevel fik deres Coach fra B75, Martin Lund, rettet op på det, og de nåede helt til finalen.

I Double Finalen Skulle Xenia og Jocefina møde Lida Smidl og Mie Schou (ikke at forveksle med hende fra vild med dans). Første sæt startede lidt langsomt for vores double, hvor de tabte med sæt cifrene 6-11. I andet sæt fik pigerne dog ny vind under vingerne, og der vandt et meget tæt og yderst velspillet sæt 12-10, hvilket udlignede til 1-1. med ny selvtillid og energi tilført af Martin Lund, går pigerne ind og leverer to velspillede sæt og vinder 3-1. hvilket resulterede i en guld medalje.

Som sagt var der et vist pres på Xenias skuldre, da hun skulle forsøge at forsvare sin 2. seedning. Grundet Xenias seedning, var hun videre til slutspillet og møder i første kamp, og dermed kvartfinalen, Olivia Christensen fra TPHU. I denne kamp viste Xenia virkelig hendes ret som 2. seedet i rækken, hvor hun styrede spillet fra start til slut, og vandt sikkert 3-0. Semifinalen var en anden størrelse, jeg havde inden kampen set at Modstanderen var Lida Smidl, og vidste dermed at hendes coach var Mads Skov Sørensen.

Mads er tidligere Ungdomslandstræner, og var derfor en coach som Martin Lund meget gerne ville slå. Xenia taber første sæt til den meget velspillende Lida, og er ikke just begejstret på vej ud til hjørnet af banen hvor Martin venter på hende. Martin lægger en taktik for Xenia, hvor hun skal fokusere på skru i spillet, og angribe Lida i baghånden. Denne taktik, tillagt små justeringer samt god Fight fra Xenia, resulterede i en 3-1 sejr til vores alle sammens B75’er.

I den længeventede finale møder Xenia sin veninde fra doublerne Jocefina Haagesen. Martin Lund udtaler at han var meget nervøs inden den sidste kamp, måske mere end Xenia var. Da Xenia først var kommet ind på banen og begyndt at varme op var der ikke skyggen af nervøsitet, hvor hun sikkert slår den højere rangerende spiller 3-0 med sæt cifrene 11-6 13-11 11-7.

Med 2 flotte guldmedaljer, én i single og én i double, etablerer Xenia sig, som den bedste pige i Danmark i hendes aldersklasse.

Utroligt nok slutter succes historien ikke her, for Xenia spiller to rækker mere, i henholdsvis Mixdouble, og single i alders klassen over hende. I Mixdouble spiller Xenia sammen med Mathias Larsen fra Århus klubben SISU. De spiller, en ganske udmærket double mod et par fra Amager, men grundet nogle, muligvis uberettigede, dommerkendelser imod Xenias serv, og forrygende spil, taber de semifinalen og må stille sig til takke med en 3 plads.

I sidste række, vi skal snakke om var Xenia i endnu en semifinale, denne gang mod en komet af en modstander i Louise Foldoy Steffens, der er hele to år ældre end Xenia. Xenia vinder det første sæt meget tæt, og det ser faktisk ud som en hun har en chance. I 2. sæt kommer Louise ind på banen med en aggressivitet, og vinder sættet overbevissende 11-6. Mellem sættene kan man godt fornemme, at Xenia var begyndt at se skriften på væggen. Ramt af nederlaget i 2. sæt taber Xenia ligeledes 3. sæt, og står nu med ryggen mod muren.

Ikke desto mindre vinder Xenia, mod alle odds, 4. sæt 11-8. Vi var nu kommet til det sidste og afgørende sæt mellem, favoritten Louise Foldoy Steffens, og ”under doggen” Xenia Rindom. De første point bliver fordelt, ligeligt mellem pigerne, men ak drømmen måtte briste; Louise vinder afgørende sæt 11-6. Xenia slutter således af med en meget imponerende bronze medalje i aldersklassen over hendes egen alder.

Alt i alt, et meget imponerende Danskmesterskab. Det bliver meget interessant at følge den 12 årige piges udvikling i den kommende sæson.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments