
Da vores dejlig børn startede i 0. klasse, havde vi allerede en ide om, at efter deres første år i skole, skulle de afslutte med en overnatning et sted, skriver klasseforældrerådet til den lokale webavis.
Forældrerådet har så kæmpet for at samle penge ind, så den ide ikke kun forblev en tanke, men de måtte også erkende, at i dagens Danmark kommer man ikke langt for pengene. Ligesom der er nogle familier, hvor alle ikke er lige ressourcestærke. Så da de nærmede sig slutningen af skoleåret, måtte de tænke kreativt.
Her kommer vores bette historie ind, skriver forældrerådet. Vi har så været så heldige, at mange fra lokalsamfundet har villet hjælpe os, så idéen kunne realiseres og lykkes.
Børnehuset Emmersbæk lagde lokaler til, mens SuperBrugsen sponsorerede chips og slik. Bollerne kom fra Butiktorvets Bager. Kagemanden var til gengæld sponsoreret af Højene Bageri og frugt af Kiwi. Aftensmaden blev leveret til en super god pris af Color Line.
Forældrerådet var selvfølgelig utrolig glade for, at folk var så hjælpsomme, at børnene næsten ikke kunne vente til fredag den 17. juni, hvor den store afslutning løb af stablen og blev festligholdt.
Når vi synes, det er en vigtig historie, er det selvfølgelig på grund af den pointe, at hvis vi bare står sammen som lokal befolkning, så kan det meste lykkes, fortæller forældrerådet fra 0. klasse på Hirtshals Skole.





















































