Hirtshals Turistbureau har overblik over overnatningsmuligheder under Naturmødet

Hvis man mangler et sted at overnatte under Naturmødet 2018, kan man være sikker på, at de har overblikket hos Hirtshals Turistbureau.

136

I dagene 24. til og med 26. maj afvikles Naturmødet i Hirtshals for tredje gang, og man forventer et stort antal besøgende. Omkring en fordobling i forhold til sidste år.

På et fællesmøde fredag mellem Hirtshals Turistbureau, Naturmødet og lokale overnatningssteder konstateres det, at det i skrivende stund stadig er muligt at sikre sig overnatning tæt på begivenhederne.

– Erfaringsmæssigt er der en del, der ønsker at gøre Naturmødet til en væsentlig ingrediens i en miniferie, fortæller Torben Elling, der deltog i mødet på vegne af Fyrklit – Hotel og Ferielejligheder, og der er stadigvæk gode muligheder for at finde overnatning af forskellig karakter.

Nogle ønsker fuld komfort på områdets bedste hoteller, og andre foretrækker en helt primitiv overnatning, hvor egen sovepose udgør nærmeste komfortzone, når mørket sænker sig. Alle grader af komfort eller mangel på samme forefindes i og omrking Hirtshals.

– Turistbureauet har det store overblik. En del har allerede booket sig ind, og generelt er perioden sidst i maj ganske travl for turisterhvervene, men der er ledige værelser, sommerhuse og lejligheder, og Turistbureauet vil kunne henvise til de steder, der kan matche gæsternes ønsker, slutter Torben Elling fra Fyrklit

Se mere her: Velkommen til Naturmødet i Hirtshals

Foto: Hans Hunderup.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments