Hirtshals Tennisklub overtager anlægget på Halvejen

Hjørring Kommune har været i dialog med Hirtshals Tennisklub og giver nu grønt lys til overdragelse af tennisbanerne beliggende på Halvejen.

10

Hjørring Kommune har været i dialog med Hirtshals Tennisklub i forlængelse af tennisanalysen, der blev udarbejdet i 2012 om overdragelse af tennisbanerne til klubben. På grunden er der opført et klubhus, som Hirtshals Tennisklub ejer.

Dialogen med Hirtshals Tennisklub medførte, at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget på møde 10. november 2015 besluttede, at der skulle arbejdes frem mod en vederlagsfri overdragelse af tennisbanerne til Hirtshals Tennisklub. Det blev samtidig besluttet, at såfremt klubben accepterer overtageles af tennisbanerne,
så imødekommer Hjørring Kommune en ansøgt ekstrabevilling på kr. 50.000 til klubbens afholdte udgifter til renovering af et pumpesystem til banernes vandingsanlæg.

hirtshals_tennisklub_flaskeposten_1_370x493

Beslutningen fra 10. november 2015 udmøntes nu, da Hirtshals Tennisklub er indforstået med overdragelsen, og vandingsanlæggene er undersøgt som en del af aftalen om overdragelse. Der er således gennemført opfølgende dialog med tennisklubben vedrørende vandingsanlæg og fremtidig drift, hvor det følger med overdragelsen, at Hjørring Kommunen uændret bidrager årligt til vedligeholdelse af banerne, i henhold til pulje til udendørs anlæg. Dette forhold ændres ikke ved overdragelse af banerne til tennisklubben.

Tennisbanerne kan overdrages vederlagsfrit og uden forudgående offentligt udbud til tennisklubben, da klubben er en folkeoplysende forening, hvilket var Økonomiudvalgets indstilling, som den 21. december blev vedtaget af Hjørring Byråd.

Kilde: Hjørring Kommune.

Foto: Arkiv og Hirtshals Tennisklub.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments