Hirtshals Sparekasses Gavefond muliggør en flot udvidelse af Det Grønne Hjørne i Horne

Hirtshals Sparekasses Gavefond har i dag doneret 70.000 kroner til et projekt, der bliver kaldt Lillebror til Det Grønne Hjørne i Horne.

356
Foto: Hans Wendelboe Bøcher.

Horne Beboerforening har taget initiativ til at udbygge Hjørnet med endnu en cirkel. I den skal der etableres legefaciliteter til de allermindste borgere fra 0 til 4 år.

Der kommer legeredskaber, vold med rutsjebane, sansesti og meget andet. Ligesom der etableres sti til arealet og bålhytten. Cirklen placeres længst væk fra vejene oppe i området mellem bålhytte eller flagstang og det såkaldte Rynkeby.

Cirklen bliver cirka samme størrelse som nuværende sandkasse og i vanlig stil, så vi går efter høj kvalitet, og det koster. Derfor pågår fundraising også i flere måneder.

Bestyrelsen satser på med lidt held at få afsluttet projektet inden nytår. Der bliver senere mulighed for, at også beboere i byen kan støtte projektet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments