
Da eleverne fra SkoleCenter Hirtshals ankom til UCN i Hjørring, var der først opvarmning, som lærerstuderende på 1. årgang stod for, hvorefter de kom ud på 8 forskellige hold.
De studerende fra UCN og nogle deltagende elever fra 8. årgang på SkoleCenter Hirtshals havde ansvaret for grupperne. Alle deltagerne fik udleveret en drikkedunk fra arrangøren Dansk Skoleidræt.
Dernæst kom eleverne ud for at prøve de forskellige konkurrencer, som blandt andet var nogle anderledes idrætsaktiviteter end til daglig. Her skulle de blandt andet vælte kegler på græsset, hvor vådt plastik var glidebane og keglerne var sodavandsflasker. Undervejs kom Chris Roholt fra Dansk Skoleidræt for at se de forskellige aktiviteter, som eleverne skulle prøve.
Sandras hold blev nummer 3, Vibes hold nummer 2 men kun 1 point fra nummer 1. Duyen og Ninas hold kom på 1. pladsen. Præmien var to store poser karameller til deling på hold 1.
Alle eleverne var enige om, at dagen havde været en succes, der meget gerne måtte gentages.