Hirtshals Skoles 1. A er fløjet med Læseraketten til Jordan

Hele indskolingen på Hirtshals Skole vil efter påskeferien læse i Læserakketten, som er en læsebog udgivet af Ibis.

137
Plads og lyst til læsning på Hirtshals Skole. Foto: Arkiv.

Alle elever i Fase 1 på Hirtshals Skole har i ugen før påskeferien fået bogen Læseraketten fra Ibis. Derfor vil de efter påskeferien arbejde med forskellige ting og temaer, som handler om Jordan.

I 1. A begyndte eleverne allerede før påskeferien med at lave flybilletter til Jordan. Stolene blev derefter stillet op på rækker som i et fly. Der blev trukket lod om, hvem der skulle være flykaptajn og ligeledes steverdesse.

Alle gik rigtig meget op i rollerne og var vildt begejstrede. Efterfølgende begyndte den lange flyrejse mod Mellemøsten. Før landingen blev der så på storskærmen givet en masse informationer om landet Jordan.

Eleverne kommer efter ferien til at arbejde med forskellige teksttyper samt film og historier om børn i Jordan. Ligeledes kommer de til at lave praktiske ting med forskelligt fagligt islæt og masser af læring.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments