Hirtshals Skole møder talstærkt frem ved Grundlovsløbet 2014

Hirtshals Skole kunne ikke bare samle mange gæster ved den seneste skolefest, men ser også ud til på trods af den grå vejrudsigt at blive i stand til at stille med et meget stort hold til Grundlovsløbet 2014.

26

Mens vejrudsigten for Hirtshals og omegn tegner nogenlunde lovende for pinsedagene, så det til morgen lidt gråt og regnfuldt ud for Grundlovsdag.

Hirtshals Skolecenter stiller under alle omstændigheder med et hold på rigtig mange tilmeldte deltagere, som vil være klædt i orange løbetrøjer ved Grundlovsløbet.
Program for dagen:
Kl. 11.30 – 12.45 Udlevering af startnummer og løbetrøje i skolegården på Hirtshals Skole. Trøjer og løbenummer kan også afhentes før løbet (mellem kl. 14.00 – 14.45).
Kl. 12.45 – 13.30: Nordsøgarden underholder og går i spidsen med fuld musik til toget, som afgår kl. 13.36. Nordjyske Jernbaner sponsorerer gratis transport denne dag.
Efter ankomst til Hjørring Banegård går Nordsøgarden igen foran alle løbere op til start og målområde på Sct. Olai Plads. Her underholder garden igen.
Arbejdernes Landsbank har stillet plads til rådighed foran banken for alle deltagere fra Hirtshals Skolecenter.
Skolebestyrelsen er vært for frugt og vand efter løbet.
Kl. 15.00: Løbet starter
Alle fra Hirtshals Skole, der ønsker det, kan tage toget hjem efter løbet, idet løbetrøjen fungerer som billet.
Er der enkelte, der ikke fik tilmeldt sig i tide og gerne vil deltage, kan man på løbsdagen tilmelde sig i målområdet.
Der er ekstra trøjer, så der skulle være nok til alle.
Rigtig godt Grundlovsløb 2014!
Kilde: Hirtshals Skole
Kilde: DMI
1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
10 år siden

Artiklen er kl. 12.00 opdateret med aktuelle billeder fra uddeling af trøjer på Hirtshals Skole.