
Hirtshals Redningsstation har som bekendt meget at lave og heldigvis ikke alt lige alvorligt endsige tragisk, hvilket eksempelvis gjorde sig gældende ved skærtorsdags assistance til HM 335 Flipper og langfredags til HG 11 Inge.
Mens HM 335 Flipper blev hentet 22 sømil vest sydvest for Hirtshals Havn, var det lige udenfor havneindsejlingen, at der måtte ydes assistance til HG 11 Inge. Nok har de meget at lave, men de tre aktioner kommer faktisk efter en lidt længere periode stort set kun med øvelser.
Efter FlaskePostens seneste par historier eller de mange tidligere vil flere måske helt tæt på og høre mere om redningsstationens historie samt få en demonstration af det avancerede udstyr og opleve stationens bil med en forklaring på det topmoderne udstyr. Eller gå ombord på Margrethe Gaardbo, som er et af stationens to højteknologiske redningsskibe.
Så får man heldigvis igen i juli og august samt efterårsferien muligheden for en rigtig interessant oplevelse, når der holdes åbent hus arrangementer med rundvisninger på Nordvestkajen i Hirtshals.
Man kan allerede nu via linket her booke de gratis ture via Oplev Hirtshals: Hirtshals Redningsstation
Link til alle tidligere historier om samme emne på FlaskePosten: Hirtshals Redningsstation
Foto: Hirtshals Redningsstation.