
Per Worm er en dansk komiker og sangskriver. Han formår vellykket at blande stand-up, sange på guitar og oplevelser fra en absurd verden i et og samme show. Altså noget af en multikunstner.
Han er opvokset i en hippiefamilie med en keramikerarbejdende alenemor på et nedbrudt landbrug i Hirtshals. Droppede ud af gymnasiet i en tidlig alder, men kom direkte videre på voksenuddannelse med henblik på at opnå karakterer til at komme ind på det klassiske konservatorium. Per fik sin uddannelse som klassisk guitarist for at blive sangskriver, og han er en mere og mere efterspurgt kunstner. Han er i dag bosat i hovedstaden.
– Ordet kunstner kan ikke bruges mere. Det er misbrugt langt udover kvalmegrænsen og bør afskaffes. Jeg mener reelt kun der findes ganske få af slagsen i Verden. Per Worm kan godt vise sig at være en af dem, har Niels Hausgaard faktisk sagt om manden, der snart optræder i Den Svenske Sømandskirke og selvfølgelig på foranledning af Hirtshals Musikforening.
Per Worm har vundet Zulus Comedy Slam og desuden både hovedprisen og publikumsprisen i årets Words Festival for sin unikke måde at optræde på. Og så er han også uddannet klassisk guitarist og fra Kjul.
Køb billet her: HMF
Den Svenske Sømandskirke.
Torsdag den 13. oktober kl. 20.00 til 22.00.