For at forstå Hirtshals har urban designer Ida Gøtzsche, som vel på nudansk er byplanlægger, prøvet alle dens ankomstveje og er kommet hertil med tog og med bil og er også rejst videre med turiststrømmen til Norge. Hun tog billeder, men de er ifølge hende hverken kønne eller opmuntrende og viser heller ikke, at byen er interesseret i at få turister og lastbilchauffører til at kigge forbi, bringe liv og penge med sig, noterer journalist Pernille Stensgaard i denne uges udgave af Weekendavisen.
Ida Gøtzsche Lange siger dog heldigvis selv: »Det er muligt at ændre identitet. Se bare Horsens, der var berygtet for sit enorme fængsel, og nu er en koncertby. Hirtshals er en industriby, men også en natur-og landskabsby.« Byen er blevet hovedudfaldsvejen til søs fra Norge. Den anden nye havn, Hanstholm (1967), længere nede ad kysten har ingen færgelinjer længere. Fra Frederikshavn sejles kun én gang om dagen, men fra Hirtshals sejler færgerne konstant. Mod Norge, Island, Færøerne, konstaterer videre Pernille Stensgaard.
Når Ida Gøtzsche Lange læser kommunens plan over, hvad meningen med dens forskellige byer skal være, slår det hende, hvor strengt fokuseret den er: Hjørring er kultur-og uddannelsesby; de andre er bosætningsbyer, og Hirtshals er erhvervsbyen, der tjener penge, skriver Pernille Stensgaard og giver det sidste ord til Ida Gøtzsche:
»Når politikerne slår det så hårdt op, går man også glip af noget. Hirtshals har nedslidte boliger – og potentiale for fede huse med havudsigt. Når man sammenligner med andre byer med 6000 indbyggere, har den så meget mere.«
Man kan som lokalpatriot være uenig i mangt og meget, men artiklen burde simpelthen være pligtlæsning for embedsmænd og byrødder i Hjørring Kommune.
