Hirtshals Handel & Erhverv skaffede 10.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse

Lyserød Lørdag med deltagelse af blandt andet LOOP Fitness blev som tidligere antydet en kæmpe succes i Hirtshals.

157

Man kan mene om store og små indsamlinger, hvad man har lyst til, men man kan dårligt benægte, at det nyttede noget, da Hirtshals Handel & Erhverv havde arrangeret og afholdt Lyserød Lørdag til fordel for kampagnen Støt Brysterne hos Kræftens Bekæmpelse.

I hvert fald skæppede den lokale event med blandt andet lotteri særdeles pænt i kassen, hvilket handelschef Per Martensen og tovholder Tommy Høj med egne øje kunne se og notere, da de denne mandag gjorde regnskabet fra Lyserød Lørdag op og nu kan sende 10.000 kroner videre til Kræftens Bekæmpelse.

– Vi kom meget, meget tæt på det runde tal og supplerede selv op med de sidste håndører, fortæller Tommy Høj.

– Det hører med til historien, at der mødte to søde damer op, som havde hørt, at vi havde fået sponsoreret flotte 250 cupcakes fra  Konditor Bager Højene og Hirtshals. Det havde inspireret de to damer til selv at bage en kage hver, som de så generøst gav til formålet, tilføjer Tommy Høj.

Derudover var der som allerede nævnt det store lotteri med omkring 2.000 lodder og et hav af fine præmier, der var sponsoreret af medlemmer af Hirtshals Handel & Erhverv.

Hatteløft for initiativet samt al ære og respekt værd!

Link til tidligere artikel

Lyserød Lørdag med LOOP Fitness samt Hirtshals Handel & Erhverv

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments