
Medlemmerne af Hirtshals Handel og Erhverv samles torsdag den 25. januar på Hirtshals Vaskeri for at brainstorme og planlægge deres positive bidrag til Naturmødet 2018.
Bestyrelsen og medlemmerne holder selvfølgelig med rettidig omhu dette møde som en optakt til Naturmødet 2018, der afvikles fra den 24. maj til og med den 26. maj i Hirtshals.
På dagsordenen er indledningsvis en grundigere orientering omkring planlægningen af Naturmødet ved Rasmus Kolind Bang og Jesper Lauritsen fra Hjørring Kommune.
Dernæst blandt andet en gennemgang af sidste års opstilling af boder og scener samt parkeringsforholdene i og udenfor byen, idet man i sidstnævnte tilfælde overvejer at indsætte busser.
Endelig kommer mødet naturligvis også til at handle om den oplagte og heldigvis tilbagevendende mulighed for solid og vidtrækkende markedsføring af Hirtshals.
Her kommer også alle de gode historier i spil, som netavisen elsker at fortælle, hvilket vi glæder os rigtig meget til at bidrage med frem til og under Naturmødet 2018.