Horne Beboerforening sælger ud af Det Grønne Hjørne

Horne Beboerforening har aftalt entreprisen om ombygningen med Hirtshals Entreprenørforretning og holder derfor udsalg af inventar og planter fra Det Grønne Hjørne.

20

Horne Beboerforening har torsdag haft møde med Hirtshals Entreprenørforretning.

Beboerforeningen har derfor meddelt, at ombygningen af Det Grønne Hjørne påbegyndes i sidste halvdel af uge 25, idet der kan blive afholdt en til to ugers ferie, men ellers arbejdes der på, at selve byggeriet med forbehold er afsluttet midt i september.

Beplantningen vil dog ske senere på året, så den får de bedste vækstbetingelser.

Horne Beboerforening inviterer af samme grund til ”ophørsudsalg” lørdag den 18. juni kl. 10 til 13.

I stedet for at lade entreprenøren kører alt bort, har de fået lov til at ”sælge, hvad sælges kan”:

Kl. 11.00 er der auktioner over ramperne:

Mindstepriser:
Den store firkantede rampe 500 kr
De mindre ramper 200 kr/stk
De runde borde-/bænkesæt er IKKE til salg!

De sælger blandt andet også….
• Træer på rod (til brænde) – 50 kr/stk
• Diverse planter – “byd og grav”!
• Fliser fra nuværende skate-areal – ”Byd og tag op”

Foreningen optager et antal m2 af fliserne, som skal genbruges til bund i kommende bålhytte.

Det starter de med kl. 9.00, hvor man gerne må give en hånd med – resten er til salg!

Vigtigt: Alle køb skal fjernes i løbet af weekenden!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments