Hirtshals var en lille havneby, men en stor og vigtigt tysk flådeby, med hele 2 store Hærkyst-batterier, 3 infanteristøttestillinger, 2 modstandsstillinger og et stort intendantkvarter, samt en stor marine barak-lejr.
“Stützpunktgruppe Hirtshals” var en vigtig del af Atlantvolden og en stærk befæstning i og omkring byen sås tydeligt i efteråret 1943, da der på et enkelt tidspunkt var små 2200 tyske soldater samlet i Hirtshals, samt 8 minestrygere og div flådefartøjer, der lå til kajs i havnen.
Den 5. maj 1945 var der omkring 850 tyske soldater tilbage i byen, fordelt på følgende stillinger.
* 9′ Hærkyst-batteri. (Wellerstein)
(Stützpunkt Nord – H.K.B. 9./180)
* 10′ Hærkyst-batteri. (Semmering)
(Stützpunkt Nüd – H.K.B. 10./180)
* Infanteri-stilling Stenbjerg.
(Inf. Stützpunkt Gross Glöckner)
* Infanteri-stilling Nejst.
(Inf. Stützpunkt Brenner)
* Infanteri-stilling Havnen.
(Inf. Stützpunkt Zillertal)
* Sikringsområde Vest.
(Widerstandsnest Bodensee)
* Sikringsområde Forstærkerstationen.
(Widerstandsnest Watzmann)
* Havnekontrolpunkt I.
( Hafensicherheitspunkt Junker)
* Havnekontrolpunkt II.
( Hafensicherheitspunkt Abel)
* Den tyske marine-lejr i Jyllandsgade.
(Mar.Int.abt.Hir.)
* Lufwaffekompagniet fra Tornby Bjerg.
Det var en blanding af både hær-soldater og marine-soldater der var samlet i Hirtshals, samt en hel del Intendant-personel og tysk mandskab på orlov.
Derudover var der et større kompagni luftwaffe-soldater der havde været udstationeret i luftwaffe-lejren på Tornby Bjerg, som i løbet af natten havde trukket alt deres personel ind fra de forskellige lytte & observations-stillinger og kørt alt mandskab i sikkerhed bag de tyske afspærringer i Hirtshals.
Da meldingen kom om aftenen den 4. maj, var der ikke meget at mærke på de tyske soldater i byen og da den officielle kapitulering kom næste morgen, var samtlige tyske styrker i fuldt beredskab og alle sikringsområder var tungt bevæbnet og sikkert afspærret.
Den tyske overgivelse var officielt gældende fra kl. 8.00 om morgenen og ordren fra den tyske kommandant var at alle tyske styrker skulle blive i deres stillingsområder med skarpladte våben og der blev gjort klart for alle, at forsøg på indtrængning i de tyske stillinger, uroligheder, eller forsøg på afvæbning af tyske styrker, ville promte blive mødt med magt.
De tyske soldater i Hirtshals afventede forholdsordre fra Hjørring, Ålborg og Frederikshavn, hvor de tyske kommandanter i løbet af dagen afholdte møder med de stedlige modstandsbevægelses ledere og forskellige repræsentanter fra både dansk og engelsk side.
Det blev aftalt for opretholdelse af ro og orden, at modstandsbevægelsen i Hjørring og Hirtshals, overtog den videre sikring af Hirtshals by og der blev samtidig beordret fra engelsk side, at modstandsbevægelsen under ingen omstændigheder måtte påbegynde at overtage de tyske stillinger, før alle tyske styrker havde rømmet områderne.
De tyske soldater begyndte så småt at pakke sammen og de første dage var der en hektisk aktivitet i stillingsområderne og en stor trafik ud af byen.
De første tyske soldater, fortrinsvis Intendant-personel og soldater på orlov, forlod Hirtshals by om eftermiddagen d.6 maj, men størstedelen af de tjenestegørende infanteri-soldater forlod først de tyske stillinger om formiddagen den 8. maj.
De sidste tyske soldater forlod Hirtshals by den 12. maj 1945 og kommandanten for “Stützpunktgruppe Hirtshals” overleverede officielt de tyske stillinger i Hirtshals til den ankomne engelske delegation og om eftermiddagen rykkede de første danske modstandsfolk ind i de tyske stillinger og overtog bevogtningen af hele sikringsområdet og sørgede for der ikke kom folk ind og plyndre militært isenkram eller andre essentielle fornødenheder.
En lokal smed fra Hirtshals, Svend Poulsen, har tidligere nævnt i et interview med tidligere formand for Bunkergruppen Hirtshals, Tonny Jensen, at de tyske soldater smilede og var ved usædvanlig godt mod, da de flere hundrede soldater vandrede ud af byen, på landevejen imod Tornby.
Svend Poulsen berettede yderligere at det store optog lignede et rejsende cirkus, med stort set alle former for køretøjer med hjul, pakket med alt fra personlige ejendele, til våben og ammunition, og sågar levende høns i bure.
“Vi var ganske sikre på der ikke var en eneste hjulbør tilbage i hele Hirtshals” sagde Svend Poulsen, da han forklarede at der måtte ha været mindst 50 trillebøre med i optoget.
De mange tyske soldater mødtes syd for Hjørring og i nogenlunde samlet flok begav de sig sydpå, i den af englænderne planlagte “udmarch” af Danmark.
Kilde: Flemming Hammer og Bunkergruppen Hirtshals.
