Hirtshals Boldklubs Old Boys suveræn vinder af turneringen Vendelboerne

Mandag aften kunne spillerne fra Hirtshals Boldklub fortjent løfte pokalen efter en fremragende sæson.

17

Mandag aften kunne spillerne fra Hirtshals Boldklub fuldt fortjent løfte pokalen efter en fremragende sæson. Allerede i tredjesidste spillerunde sikrede Hirtshals sig førstepladsen og slutter med 52 points for 21 kampe.

Kampen mod rækkens nr. 2 fra AIK Frem havde således ingen betydning for slutstillingen, men ingen af de 2 hold ville tabe dette sidste opgør, som blev spillet på Hirtshals Boldklubs fantasiske kunstgræsbane.

AIK Frem mødte op med et meget stærkt hold, men Hirtshals kom foran 1-0 på mål af Ronni Mølving og herefter havde Hirtshals mange chancer til at score yderligere. Det skete ikke og i stedet overtog Frem initiativet og kom foran 2-1. Til sidst i kampen blev der begået straffespark mod Hirtshals meget hurtige kantspiller Dennis Poulsen og Torsten Olesen scorede usvigeligt sikkert til kampens retfærdige slutresultat 2-2.

Hirtshals Boldklub vandt også turneringen sidste år, hvorefter en række spillere valgte at stoppe og rykke videre til Grand Old Boys. Derfor skete der et større generationsskifte, og der har været rigtig mange spillere på holdet i denne sæson. En flot bedrift af det store træner team, Bob Andersen, Jesper Larsen, Jesper Therkelsen og Thomas Burger Nielsen, som har styret holdet sikkert igennem sæsonen med mange nye spillere.

Desværre måtte Asdal IF trække deres hold og nogle af de spillere har også fundet vej til Hirtshals. Selvom mange spillere har været brugt i løbet af sæsonen har der været en fast stamme, som har båret holdet, spillere som John Elling, Dennis Poulsen og Torsten Olesen har taget et kæmpe ansvar.

Hirtshals er nu sammen med Frem og Taars kvalificeret til VM-turneringen, Hirtshals er direkte i semifinalen som skal spilles i tidsrummet 9 oktober til 23 oktober.

Link til: Turneringen Vendelboerne

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments