Hirtshals Boldklub snart klar med Firmafodboldturnering

Lørdag den 9. januar brager det løs med den årlige Firmafodboldturnering i Hirtshals Idrætscenter.

2

Så er Hirtshals Boldklub ved at være klar til at indlede det nye år med en god omgang indefodbold og sjovt samvær i Hirtshals Idrætscenter.

Boldklubben vil i 2016 se på, hvor mange hold af henholdsvis herre og mix der bliver, før de som arrangører beslutter, hvordan turneringsformen bliver, hvilket skyldes de senere års stigende interesse for mix-rækken.

Arrangørerne har max 30 hold med, hvor drømmescenariet er 3 x 10 hold, der passer nogenlunde sammen. Tilmelding foregår efter først til mølle princippet.

Firmafodbold_2015_Herrrer_FlaskePosten_19

Muligt scenarie

Program ved fuld tilmelding:

Kl. 09 – 13: 2. division el. Mix (indledende kampe og finale) Kl. 13 – 17: Mixhold (indledende kampe og finale)
Kl. 17 – 21: 1. division (indledende kampe og finale)

OBS: Alle kampe dømmes af sorte dommere!

Tilmelding senest fredag den 18. december 2015 til Firmafodboldudvalget (gerne e-mail).

Pris 750,- kr. pr. hold ved forudbetaling til Spar Nord, reg. 9067 konto 456-453- 5740 eller 800 kr. pr. hold ved betaling ifm. stævnet.

E-mail steffenledet@hotmail.com

Firmafodbold_2015_Herrrer_FlaskePosten_13

SPILLEREGLER 2016

Turneringen afvikles efter DBU Jyllands regler “Indefodbold – regler små mål”.

Spilletiden er fastsat til 9 minutter pr. kamp. Der spilles alle mod alle i puljerne. Vundet kamp giver 3 points – uafgjort kamp giver 1 point – tabt kamp giver 0 point.

Hvis, to eller flere hold står lige i points, afgøres holdenes placering således:

  • Points i indbyrdes kamp(e)
  • Målforskel i indbyrdes kamp(e)
  • Flest scorede mål i indbyrdes kamp(e)
  • Målforskel i alle puljens kampe.
  • Flest scorede mål i alle puljens kampe.
  • Omkamp.Ved uafgjort – efter ordinær spilletids ophør – i omkampe (og slutspilskampe) fortsættes til først scorede mål – “golden goal”.Førstnævnte hold stiller op under måltavlen og sidstnævnte hold benytter overtrækstrøjer i tilfælde af ens trøjefarve.Al udskiftning foregår fra sidebanden (modsat dommerbordet).BEMÆRK – særregler for MIXHOLD:
  • Mål scoret af damer tæller dobbelt.
  • Der skal minimum være en dame på banen. (Hvis et hold har en spillerudvist, ses bort fra denne regel under udvisningen).Regler for brug af spillere ved firmafodbold:

En spiller kan kun deltage på et hold pr. turnering (herre og mix betragtes som hver sin turnering).

Som en ny regel kan stævneudvalget udelukke en eller flere spillere pga. af uhensigtsmæssig opførsel om det er fysisk eller verbalt.

Firmafodbold_Mix_FlaskePosten_17

Stævneudvalg:
Stævneudvalget består af følgende personer fra Hirtshals Boldklub: Kurt Christensen og Steffen Ledet. De afgør alle tvivlspørgsmål.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments