Hirtshals Boldklub spiller lørdag mod Birkelse og Bangsbo

Lørdag spiller først Jyllandsserien kl. 14.00 mod Birkelse og dernæst kl. 16.00 Serie 3 mod Bangsbo.

6

Der er utvivlsomt fortsat størst fokus på Hirtshals Boldsklubs førstehold i Jyllandsserien, som allerede har fået 6 velfortjente point på kontoen efter bare to kampe.

Den opmuntrende flotte kurs med den bedst tænkelige statistik vil træner Mads Pedersen og hans udvalgte spillere garanteret også gøre alt for på lørdag kl. 14.00 at konsolidere mod gæsterne fra Birkelse.

På trods af andetholdets nederlag mandag i Serie 3 mod Sæby med et enkelt mål er der dog rigtig gode grunde til lørdag at se deres kamp kl. 16.00 mod Bangsbo. Spillerne viste nemlig gode takter og vilje til at følge det taktiske oplæg især i 1. halvleg i mandags mod Sæby.

– Vi har trænet godt i ugens løb for at finde tilbage på vindersporet, fortæller da også træner Jørgen Iversen, der i den position assisteres af Kim Kjelgaard Nielsen.

Kampen i Jyllandsserien spilles på kunstgræsbanen på Nejst, da græsset endnu ikke er helt klar på Schlie Stadion. Serie 3 spiller til gengæld på bane 2 ved klubhuset på Søndergade.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments