Af Dorte Dahlin
Billedkunstner
København
I begyndelsen af 90 ́erne kørte billedhugger Mogens Møller og jeg fra Tversted til Hirtshals sammen med Ole Albæk, daværende viceborgmester.
Det var første gang, vi skulle opleve byen, hvor vi i perioden 1993-97 skabte Den Grønne Plads, Trappe og Monument og andre kunstværker. Ole Albæk bemærkede stolt under turen, at indkørslen til Hirtshals måtte være den smukkeste i Danmark, fordi man kørte gennem en skov og på den måde fik stemt sindet på bedste vis, før man ankom til Byen på kanten af havet.
Idag er vejanlægget på ruten til og fra Hirtshals udvidet betragteligt. Der er nu adskillige parallelle vejbaner i begge og andre retninger, visse steder også med hegn imellem. Turister – og selv lokale – må læse skilte for at nå frem til deres bestemmelsessted som f.eks. Color Line, Østhavnen eller Centrum. De mange skilte og vejdelinger betyder, at man nemt mister orienteringen; efter sigende med risiko for at sidde “5 timer i kø“ i Color Line-banen, hvis man på turen ind til byen og med måske 60-70 km/t skulle komme til at vælge en af de forkerte ud- eller indfletninger på E39, motortrafikvejen.
Under de givne praktisk-økonomiske omstændigheder er det måske nok nærliggende at tænke på andre – eller flere – adgangsveje til Hirtshals, f.eks. ved Transportcentret, som planlægningsudvalget foreslog på et områdekort over mulige satsninger for fornyelse.
Men spørgsmålet er nok, om ikke de knastørre tal, der viser stadig udvandring fra land til by nærmere peger på, at Hirtshals har et akut behov for økonomisk, social og æstetisk udvikling af sit potentiale som en enestående placeret By med et historisk centrum?
Dette kan gøres forholdsvis let ved f.eks. med farver at afklare områderne ved Færgehavnen og markere Stjernepladsen, som er de to centrale adgangsveje til byen. I samme åndedræt kan centrum-fornemmelsen styrkes allerede ved byens porte – herunder trinbrættet til Lokalbanen – op mod centrum, Den Grønne Plads og Trappen. Det er omkring havnen, at årstidernes festivaler og arrangementer udspiller sig , og det er hér, at udsigten til havet, som er den væsentligste økonomiske livsnerve i byen , glimrer ved sine både nutidige og historiske dimensioner.
Det vil være en god økonomisk tænkning at udvikle Hirtshals omkring byens og områdets helt naturlige attraktioner og at gøre det meget synligt – også på det kulturelle landkort.
En ny kulturøkonomisk satsning vil, som tilfældet blev ved etableringen af Den Grønne Plads og Trappen, være til kort- og langsigtet gavn for det lokale erhvervsliv og for de værende, kommende og blivende borgere – og meget vigtigt: måske også for en langt større del af de rundt regnet 2.3 mio rejsende, der passerer igennem færgehavnen årligt uden måske at ane, at de gik glip af særprægede Hirtshals, før de er røget langt ind eller ud ad E39!
De rejsende fra nord og syd kan, ved at blive inviteret smukt og tydeligt indenfor, som Mogens Møller og jeg blev det for år tilbage, være med til at finansiere Hirtshals velfærd og fremtidsliv.
Både Den Grønne Plads og Trappen er skabt i dialog mellem Mogens Møller, undertegnede og Hirtshals lokale befolkning, ikke mindst fiskerne på Bænki.
Som “materiale” har vi som kunstnere ikke alene stået med granit, jord, vand og beton, men også med de lokales viden og erfaringer, deres fortids- og fremtidshistoriske drømme.
