HG 264 Ruth blev et kæmpe tilløbsstykke på Hirtshals Havn

HG 264 Ruth blev lørdag et trækplaster af de helt store, da dette flotte og største fiskefartøj i Danmark anløb og holdt åbent skib på Hirtshals Havn.

28

Det enorme fiskefartøj HG 264 Ruths mange specifikationer, hvormed det overgår alle andre af slagsen hjemmehørende i Danmark, skal vi ikke igen trætte læserne med, men i stedet blot stilfærdigt henlede opmærksomheden på ovenstående stemningsbilleder, hvoraf knap en halv snes stykker er taget ved middagstid af FlaskePostens fotograf Henning Hansen.

Endelig er de sidste billeder taget af nærværende skribent, som sidst på eftermiddagen kunne konstatere, at folk fortsat strømmede til skibet. Ifølge en af de besøgende, der gik fra borde, kom der 600 gæster igennem skibet i timen. Hvis Gullak Madsen og rederiet igen får ligeså godt gang i det højeffektive fiskeri, skal de derfor også nok få deres store investering tjent hjem med HG 264 Ruth.

Link til tidligere artikler og en video fra skibets dåb: HG 264 Ruth

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments