Heroisk indsats forhindrede ikke nyt nederlag til Hirtshals

Vejret var der ikke så meget at gøre ved, men ærgerligt var det, at førsteholdet i Jyllandsserien lørdag måtte indkassere det femte nederlag i streg.

10

Michael Skytte Pedersen spillede 90 minutter i dagens kamp mod Skive IK. Desværre tabte holdet 2-4 efter en heroisk indsats på Schlie Arena

– Vi spiller en fin kamp, hvor 1. halvleg er klasse, og vi var skuffede over, at vi må gå til 1-1 ved pausen, fortæller Michael Skytte Pedersen efter kampen til FlaskePosten.

– Vi er ramt af en udvisning i slutningen af 1. halvleg og starten af 2. halvleg. Det føles, som om vi mister momentum resten af kampen. Det er ærgerligt, for det er nogle direkte mystiske udvisninger, vi bliver ramt af. Det er ingen undskyldning, men det ødelagde vores rytme, uddyber Michael Skytte Pedersen.

På trods af kampens forløb, mener han ikke, at der er noget at kritisere ved sejren til Skive.

– Over 90 minutter var de bedre, og vi begår mange defensive fejl, lyder det afslutningsvis fra Michael Skytte Pedersen.

På trods af den gode 1. halvleg kunne Hirtshals altså ikke holde dampen. Kampen resulterede som nævnt allerede indledningsvis derfor i endnu et nederlag.

Hirtshals har nu tabt fem kampe i streg, hvilket må være uvant for de spillere, der i de sidste par sæsoner har haft så meget medvind.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments