Smyril Lines fragtskib Akranes og Fjord Lines færge Bergensfjord var to af de store skibe, der fredag den 1. maj markerede søfolkenes indsats ved at lade hornene tude i Hirtshals Havn.
Knappen til hornet om bord på Bergensfjord blev i dagens anledning betjent af kaptajn Jan Richter. Hatteløft for en herlig markering af søfolkenes daglige dont på havet og i de danske havne.
Initiativet kommer fra den internationale skibsfartsorganisation ICS.
Fakta – søfolk til søs
- På verdensplan arbejder ca. 1,2 millioner mennesker på havet ad gangen.
- 100.000 søfarende af- eller påmønstrer hver måned handelsflåden rundt om i verden.
- 10.000 søfolk er ombord på danskflagede skibe lige nu. Af dem er ca. 2.250 danskere.
- 90 procent af verdenshandlen fragtes til søs
- Danmark er verdens femte største søfartsnation målt på opereret tonnage
Hør det her: Skibshorn
Kilde: TV2 Nord og FiskerForum.