Her er der Sankt Hans bål i Gl. Hirtshals Kommune

I dag er det som bekendt Sankt Hans. FlaskePosten har forsøgt at lave en oversigt over, hvor man kan nyde Sankt Hans bålet i Gl. Hirtshals kommune.

148

Billedet ovenfor er fra et tidligere Sankt Hans bål i Tversted.

FlaskePosten har fundet følgende arrangementer, men der er givetvis også bål andre steder til Sankt Hans i den tidligere Hirtshals Kommune.

Kæmpe Sankt Hans bål på Tversted Strand

Oplev midsommeren blive fejret på stranden i Tversted.
Optog starter ved kirken og går med musik i spidsen mod stranden, hvor bålet tændes kl. 20.00.
Traditionen tro er der båltale og fællessang.

Hold børnevenlig Skt. Hans ved Fun-Park Hirtshals

Menu:
Grillet kronhjort med tilbehør kl. 18.00
Bål kl. 19.30. Pris: 149,-  Entre efter kl. 17 er gratis.
Tilmelding senest den 19.06 på tlf. 25 12 89 29
Fun-Park er et 30 tdl. stort besøgslandbrug – med mange forskellige dyrearter og stor legeplads.

Sankt Hans bål i Asdal

Sankt Hans bål ved Asdal Voldsted. Fra klokken 19.45 kan der købes kaffe og kage. Bålet tændes 20.30.
Båltalen holdes af byrådsmedlem Dan Andersen.

KFUM Spejderne i Hirtshals tænder Sankt Hans bål ved Emmersbæk Søen

Her kan der også købes kage med hjem. Der vil desuden være flere aktiviteter, blandt andet snobrødsbagning. Kagesalget begynder klokken 19.00 og lokalpolitiker Daniel Rugholm holder båltale.

Sankt Hans Fest på Det Grønne Hjørne i Horne

Kl. 19.30 er der velkomst ved Beboerforeningens formand og orienterin g om planerne for Det Grønne Hjørne.
Kl. 19.50 tændes bålet og derefter fællessang. Kl. 20.00 er der båltale ved sognepræst Lea Hoff. Salg af øl, vand og is.

Sankt Hans bål på Tornby Strand

Klokken 20.30 er der Sankt Hansbål og skattejagt for børn. Klokken 21.00 er der båltale ved Karsten Lauritsen.

Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?

Sankt Hans eller Sct. Hans, som det også skrives, er en fejring af helgenen Johannes Døberen, som i gamle dage på dansk blev kaldt for Hans.

Sankt Hans aften falder derfor den 23. juni, som er aftenen før hans helligdag den 24. juni. Samtidig er det en hedensk fejring af midsommeren og derfor forbundet med mange traditioner.

Nu om dage fejres Sankt Hans typisk med et Sankt Hans bål med en figur, der ligner en heks, en båltale og alle synger Midsommervisen af Holger Drachmann.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments