Efter en god, men kort sommerferie med sin hustru er Henrik Jørgensens batterier ladet op til de kommende budgetforhandlinger og ikke mindst opstillingsmøde i Venstre.
Tiden nærmer sig nemlig den 23. august, hvor de lokale medlemmer af partiet skal stemme om fremtiden for Venstre. Vel at mærke en fremtid, som Henrik Jørgensen gerne vil være den politiske leder af, og som han mener, at Venstre allerede har lagt sporene til med den nuværende periode i Hjørring Byråd. En fremtid, hvor han og partiet håber på en efter deres opfattelse tiltrængt udskiftning af borgmester.
Venstre har som antydet ovenfor et valg mellem to kandidater. Der ser imidlertid heller ikke med Henrik Jørgensens ord ud til at være forskel på politikken, uanset om de vælger den ene eller den anden, men der er ifølge ham stor forskel på de resultater, som Venstre kan skabe i den kommende perioder afhængigt af, om det er Vibeke Haaning eller ham, de lokale medlemmer vælger at sætte i spidsen for Venstre.
Som et led i bestræbelserne på at få fat i borgmesterkæden har Henrik Jørgensen udsendt et stort valgoplæg, som den lokale webavis linker til her: Ét valg – to retninger