Henrik Hedegaard fejret med tapas og ros i Nordjyske Bank

Henrik Hedegaard kunne mandag fejre 40 års jubilæum hos Nordjyske Bank i Hirtshals.

693
Henrik Hedegaard lytter til ros fra afdelingsdirektør Jens Buje.

Afdelingsdirektør Jens Buje bød mandag eftermiddag velkommen til kunder, forretningsforbindelser, familie og venner ved den annoncerede receptions i anledning af Henrik Hedegaards 40 års loyal ansættelse hos Nordjyske Bank.

– Forstå mig ret, men nu er Henrik jo ikke ligefrem kendt som typen, der sidder og fordriver tiden med at rafle på Pouls Kro, men kedelig er han altså alligevel slet ikke, sagde blandt andet en som altid veloplagt Jens Buje.

– Aldrig har så mange haft en enkelt at takke for så meget, lød da også Jens Bujes let omformulerede citat af Winston Churchill, idet afdelingsdirektøren videre påpegede, hvor afholdt en kunderådgiver banken har i Henrik Hedegaard.

Henrik Hedegaard har igennem de 40 år kun haft to afstikkere, som var til Nordjyske Banks afdelinger i henholdsvis Løkken og Tårs. Han har derfor i god tid før pensionsalderen sluttet ringen ved at vende hjem til filialen, hvor karrieren startede for fire årtier siden i Hirtshals.

Gæsterne kunne efter velkomsten nyde et glas vin eller vand og en lækker tapas fra Slagter Winther.

Stort tillykke endnu en gang fra os hos FlaskePosten.nu!

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments