I forbindelse med 20 års jubilæet den 1. juni i Fun-Park havde Birgitte Grønbæk Frandensen og Allan Helenius Kristensen udloddet en flyvetur med Sima Helikopter.
Turen blev vundet af Henriette Petersen, som denne lørdag indløste gevinsten og fik en uforglemmelig rundflyvning fra Rajen ud mod Uggerby og retur over Hirtshals og Tornby Strand.
– Jeg er da lidt nervøs, selv om jeg har prøvet at flyve med helikopter på Grøndland, men den var noget større, fortalte før flyveturen Henriette, som med sig på flyveturen havde inviteret gemalen Jess.
Tilbage fra turen havde Henriette da også lidt hjertebanken, men hun og Jess var enige om, at det havde været en fantastisk tur med Sima Helikopter.