Henning Sigsgaard kalder ufortrødent sagen for en farce, når han tænker på forløbet frem mod en lukning af Havbakken i Tornby.
– Hele nedlukningen og afviklingen af Havbakken har haft et uskønt forløb, med store personlige følelser for de beboere, som havde set Havbakken som deres sidste hjem, konstaterer Henning Sigsgaard.
Den tidligere halinspektør ser beslutningen om nedlukningen af det velfungerende plejehjem, som er taget på trods af store borgerprotester, som taget for længst af et lille flertal i byrådet hos Hjørring Kommune.
– Jeg skal ikke forsøge at kloge mig på, om processen kunne havde været angrebet anderledes, når det nu skulle være. Det må være trist og ensomt for de to beboere, der er tilbage på Havbakken, noterer videre Henning Sigsgaard.
– Jeg vil opfordre til, at de pårørende tager en snak med beboerne og graver stridsøksen ned og hurtigst muligt at finde en løsning til gavn for alle. Det kan ikke være i nogens interesse at dø i ensomhed på et plejehjem, tilføjer Henning Sigsgaard.
Afslutningsvis foreslår den tidligere halinspektør, at der kan bygges nye boliger på grunden med Havbakken. Der er ifølge ham stor mangel på lejeboliger i Tornby.
Det sidste punkt på onsdag aftens møde i Hjørring Byråd handler da også om stillingtagen til fremtidig anvendelse af ejendommen, der huser Havbakken.
Debatten om samme kan følges onsdag fra klokken 18 via Byråds TV. Punktet er det sidste på mødets dagsorden.
Der skal sikkert laves en naturpark Twonby på stedet (ironi kan sagtens fremkomme)
Jeg syntes selv idéen med lejeboliger er god. Min kæreste og jeg forsøgte selv at finde noget at leje i Tornby. Dog var der ikke noget at finde, hvilket gjorde vi måtte leje en bolig i Hirtshals i stedet.
Kære Henning. Nu er det ikke et plejehjem, men plejeboliger. De bor altså i eget hjem. De er tilsyneladende glade for at bo som de gør, så mon ikke det mest værdige er, at vi lader dem selv bestemme, hvor de skal se solen gå ned. Vh Paw Rytter
Du har helt ret Paw – der har fra kommunens side været kørt hetz nok på se ældre