Henning Sigsgaard: Til min gode ven Arne Boelt (S)

Henning Sigsgaard argumenterer i dette åbne brev til borgmester Arne Boelt for etableringen af Tornby Friplejehjem.

2246
Tidligere halinspektør Henning Sigsgaard. Foto: Arkiv.

Af Henning Sigsgaard
Tidligere halinspektør og lokalpolitiker
Tornby

Jeg har hidtil holdt lav profil med hensyn til Tornby Friplejehjem, fordi jeg var sikker på, at fornuften ville sejre over principper og regnedrengenes kolde regneark, som ofte viser forkert.

Men nu er jeg nødt til at spørge, og stille forslag til dig, Arne Boelt (S), og din flertalsgruppe. Jeg har læst, at du og flertalsgruppen er modstandere af Friplejehjem, og især uden for de større områdebyer.

Jeg har været/er stolt/glad for at have dig som borgmester Arne, du har altid sagt og holdt på, at hvis der var nogle ildsjæle, der ville sætte noget i gang, så så du det som din og Kommunens pligt at bakke dem op.

Her er nogle ildsjæle, der vil bygge og drive et Friplejehjem i Tornby, hvorfor bakker Hjørring Kommunen dem så ikke 100 procent op i det? Hvis Hjørring Kommune mener noget med, at de vil holde liv og udvikle lokalbyerne, så er nej til det her projekt da en afvikling.

Hvis ikke regnedrengene kan finde tallene, så kan jeg fortælle dem, at årgang 1946 er den største, der er født i Danmark. De er nu 73 år, og mange af dem kan snart blive plejehjemskrævende. Så det bliver nødvendigt med flere plejehjemspladser. Hvorfor ikke lave dem i Tornby uden at skulle tænke på drift og økonomi? Det må da være en win win situation.

Placeringen øst for banen ved Sønderby station er da helt ideel. Besøgene, som ofte også er ældre, kan komme med toget næste lige til døren. De unge praktikanter, som skal ud på plejehjem, har sikkert ingen bil, så for dem vil det også være en ideel placering.
Jeg har set nogen i Teknik- og Miljøudvalget sige, at de ikke vil have byggeri øst for banen. Hvorfor ikke? Kan vi få et fornuftigt svar på det?

Jeg er kommet med i et byforskønnelses udvalg, og jeg vil da sige, at et ny og flot Plejehjem, på Bdr. Jensens jord øst for banen ved Sønderby stadion, vil pynte op for de flere tusinde der hver år kommer den vej ind i Tornby, frem for at de møder bagsiden af en nedlagt tankstation.

 

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Søren
5 år siden

Det er tydeligt at dette “åbne brev” er skrevet med hjertet og det skal du have tak for Henning Sigsgaard. Men at få et svar ?? Der sidder stadig en del beboere på Havbakken som også venter på svar, Direktøren for Ældresagen venter også på svar, og der er sikkert flere i denne kommunale ældredebat som venter på svar. Henning du kommer sikkert ind et eller andet sted på ventelisten.

Charlotte
5 år siden
Reply to  Søren

Flot indlæg… ???
Men må nok sige det ville være lige så sikkert at skyde blå elefanter ? ? derude
Syntes ikke Hirtshals tornby vidstrup for meget nyt
Ville da også ha pyntet at vi fik noget Bilka ude ved motorvejen bag trafik centret frem for der holder den ene ? ? efter den anden der køre alle turister ud af byen…
var da bedre pengene ? blev lokalt så alle de unge mennesker ikke rejser væk for et job…
så var det da bedre her blev bygget noget posetivt så alle ikke farer ud af byen.
Det kan vel ikke være så svært ?

Hanne Stefansen
5 år siden

?

Peter nielsen
5 år siden

Har hr Arne boelt nogle venner,det var fanme en nyhed ?