Hemmelighedsfuld Christian Winther Borup på Færgekroen

Det er en særdeles hemmelighedsfuld værtshusbestyrer, som onsdag aften overfor FlaskePosten løfter lidt af sløret for, hvad der er sket med Færgekroen.

72

Mange billeder er af bestyrer Christian Winther Borup i de seneste dage blevet lagt på Facebook, men hvad der er fup eller fakta, finder gæsterne først ud af, når der torsdag aften kl. 18.00 er relaunchFærgekroen.

– Facebook er jo alle tiders til at skabe opmærksomhed om en event, hvilket jeg også benytter mig af, fortæller Christian Winther Borup, mens FlaskePostens udsendte af alle steder møder ham ved pissoiret på Færgekroen.

Mødestedet skyldes imidlertid hverken bestyrerens eller skribentens trang til at træde af på naturens vegne, men derimod det hemmelighedskræmmeri, der i disse dage omgærer, hvad der egentlig sker på værtshuset.

Indtil relaunchen er det nemlig kun håndværkerne og de ansatte samt selvfølgelig bestyreren selv, der får lov til at tage billeder inde på selve værthuset, efter at malerne denne onsdag er blevet færdige.

Hvorvidt bestyreren og de ansatte overhovedet når at komme på plads til tiden, kan man ellers godt komme i tvivl om, når man her bare et døgns tid forinden ser, hvor meget der endnu mangler, men også på det punkt kan kun tiden afsløre det.

– Da vi skulle i gang med at shine op, opdagede vi et par brædder, der ligesom vippede i gulvet og måske lå løse, men det viste sig faktisk at være en større vandskade, som vi nu også har fået udbedret, fortæller Christian.

Ved den omtalte relaunch torsdag aften kl. 18.00 er der i øvrigt og for en gangs skyld ikke planlagt levende musik, men til gengæld gode tilbud på drikkevarerne. Man ved dog aldrig, hvad bestyreren måske kunne finde på til weekenden.

I den nærmeste fremtid sker der sædvanen tro mangt og meget på det populære værtshus, hvilket eksempelvis indebærer ølsmagning 13. februar, romsmagning 5. marts og ikke mindst pinsebal 14. maj med No Good.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments