Helt speciel pris til Niels Hausgaard

En af DJBFA's ekstraordinære Elitepriser går til Niels Hausgaard.

746
Niels Hausgaard på Ordkraft i Aallborg. Foto: Arkiv.
DJBFA / Komponister og Sangskriveres ekstraordinære Elitepriser er et udtryk for anerkendelse og taknemmelighed over for nogle af giganterne i vores nære musikalske kreds. En af disse priser går til Niels Hausgaard.

DJBFA har uddelt seks helt ekstraordinære priser til nogle helt særlige komponister og sangskrivere. Tre Staminapriser og tre Elitepriser. En af disse DJBFA’s Elitepriser tildeles sangskriver, guitarist med meget mere Niels Hausgaard.

Niels Hausgaard: Om at skrive sange på hoteller – og være ansat af publikum

Tak, Niels, for dine sange, din lune facon, biddet – og den farlige understrøm! Og for at insistere på at rykke os mennesker, bare en lille smule. DJBFA / Komponister og Sangskrivere uddeler en ekstraordinær DJBFA Elitepris til sangskriver Niels Hausgaard. DJBFA's tre ekstraordinære Elitepriser er et udtryk for anerkendelse og taknemmelighed over for nogle af giganterne i vores nære musikalske kreds. Dem, som ingen har kunne komme udenom. Dem, som har inspireret og gået den vej, som vi andre har kunne følge.Læs mere om begrundelsen for prisen til Niels Hausgaard og de øvrige Eliteprismodtagere på https://djbfa.dk/saerlig-pris-til-niels-hausgaard-0Videoen må gerne deles.Musik: Niels Hausgaard: "Gammel Lene" og "Che Guevara" (begge 2006).Videoproduktion: Martin Stampe.#MusikKanMere

Gepostet von DJBFA / Komponister og Sangskrivere am Freitag, 15. Februar 2019

Videoproduktion: Martin Stampe.

DJBFA’s bestyrelses motivation for prisen til Niels Hausgaard:

For fanden, tænker vi – han er jo bare en ældre herre – what’s not to like?! Der står han med sin guitar og spiller de her små hyggelige melodier med en akkord, måske to eller tre til. Det er da ikke noget særligt, en eller anden hesteejer fra Jylland, nogen engang gav en spade? Lige indtil du mærker understrømmen, det farlige, og biddet – det umiskendelige bid, som ikke slipper langt forbi dette århundrede, og handler om øjne, der ser, og vilje til at insistere på at rykke os mennesker, bare en lille smule.

Tak:
-For at blive ved at have glimt i øjet, imens du sætter dit helt personlige skab så præcist.
-For det lune smil, som ingen helt er klar over, hvad betyder.

Om DJBFA’s Elitepriser

Eliteprisen er et udtryk for anerkendelse og taknemmelighed over for nogle af giganterne i vores nære musikalske kreds.

Dem, som ingen har kunne komme udenom. Dem, som har inspireret og gået den vej, som vi andre har kunne følge. Som har turdet, hvor vi andre måske har set tøvende til. Og som er nået så langt, de overhovedet kunne, med lige præcis hver deres særkender. Ude i verden, eller inden for Danmarks grænser, er alle enige om, at de er og har været noget ganske særligt.

Ud over Niels Hausgaard har også Anisette Koppel modtager af en Elitepris. Den tredje prismodtager offentliggøres i slutningen af februar.

Med DJBFA’s Elitepriser følger 70.000 kr.

Priserne er uddelt af DJBFA’s bestyrelse 2018: Susi Hyldgaard, Anna Lidell, Søren Krogh, Jesper Hansen, Pernille Bévort, Anne Eltard, Lars Greve, Anja Følleslev, Victor Dybbroe, Mette Kirkegaard (supp.) og Lars Møller (supp).

Fakta om DJBFA

Foreningens navn er DJBFA / Komponister og Sangskrivere (DJBFA – Danish Composers and Songwriters).

DJBFA / Komponister og Sangskrivere er den største brancheorganisation af danske rettighedshavere indenfor musikken. Fra jazz til rock og fra nykomponeret elektronisk musik til folkemusikkens rødder. DJBFA samler i alt flere end 1600 professionelle komponister og sangskrivere og har som sit hovedformål at sikre de bedste betingelser for, at der kan skabes ny, spændende musik.

DJBFA tilbyder blandt andet arbejdslegater, arbejdsophold, netværk, juridisk rådgivning, forsikringsordning og meget mere. Foreningen støtter endvidere en række initiativer og kulturprojekter, der medvirker til at synliggøre og fremme musikkens betydning. DJBFA er repræsenteret i kulturens mange organer og er i løbende dialog med politikere og branche både i Danmark, Norden, EU og på verdensplan.

For at blive medlem i DJBFA, skal man være medlem af Koda og kunne dokumentere indtægter som professionel komponist eller sangskriver. Det er også muligt at blive medlem via kunstnerisk optagelse. Foreningen ledes af en bestyrelse på ni personer valgt blandt foreningens medlemmer. Foreningen er stiftet i 1973.

Kilde: DJBFA.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments