Helt nyt Byforum for Hirtshals

Det var under tirsdag aftens møde på Fyrklit om byens 100 års jubilæum i 2019, at John Kongerslev kunne afsløre det helt nye Byforum Hirtshals.

25

I forlængelse af Områdefornyelsens forløb gennem nu halvandet år og den gode dialog der har fundet sted mellem Hjørring Kommune og mange borgere og interessegrupper i Hirtshals, er der nu et nyt optimerende tiltag på vej: Et lokalt Byforum.

Erfaringerne fra forløbet omkring Områdefornyelsen har vist, hvor svært det kan være at samle alle de lokale gode kræfter og ideer og omsætte disse til handling. Ligeledes kan det være vanske- ligt at forholde sig til de mange forskellige og nogle gange modstridende synspunkter, der under processen er fremkommet fra forskellige sider.

Derfor er nogle borgere i Hirtshals gået sammen i forsøget på at skabe et samlende organ, et Byfo- rum. Dette Byforums opgave bliver at indsamle, evaluere og koordinere de mange ideer, der til stadighed sprudler frem fra lokale foreninger og borgergrupper. Det er hensigten og forventnin- gen, at man derved bliver en respekteret og indflydelsesrig lokal sparringspartner for Hjørring Kommune, hvor det drejer sig om lokale Hirtshals-forhold.

Der er både fra Kommunens side og fra lokalt hold et stort ønske om at skabe mere dynamik i den udvikling, der i en årrække har kendetegnet Hirtshals by. Det lader sig ikke løse ved enkelte tiltag, men kræver en stadig og stædig indsats over for både udbedring af øjeblikkelige mangler som vir- keliggørelsen af langsigtede mål, der fortsat kan gøre Hirtshals til et attraktivt sted at bo.

Byfornyelse og bosætning vil naturligvis være en vigtig del af Byforums fremtidige arbejdsopgaver, men også erhvervs- og handelsliv, turisme og attraktioner, begivenheder og markedsføring samt område-vedligehold vil indgå som indsatsområder.

Der er foreløbig nedsat en stiftelsesgruppe, som skal forberede etableringen og organiseringen af selve Byforum. Alle lokale foreninger og borgergrupper vil til efteråret blive inviteret til at deltage i en stiftende generalforsamling, som skal munde ud i valget af en bestyrelse, som skal forestå det videre arbejde med igangsætningen af Byforums virke.

Hirtshals er mulighedernes by og initiativet Byforum Hirtshals skal kort fortalt gennem planer og handling synliggøre dette for omverdenen.

Stiftelsesgruppen har følgende medlemmer:
John Kongerslev, Jørgen Rottbøll, Jens Kirketerp Jensen, Susanne Fibiger, Jørgen Christensen, Olav Pedersen, Claus Roden Jensen, Jørgen Jensen og Rasmus Jespersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments