Helsides artikel i Weekendavisen om havnebyen Hirtshals

Det er selvfølgelig med en vis spænding, at man som lokalpatriot i denne uge åbner Weekendavisen. Webavisens læser og gode ven Thomas Klimek tippede os nemlig om, at der i denne uge var en helsides artikel om Hirtshals.

Det er journalist Pernille Steensgaard, der med nærmest videnskabelig grundighed og lidenskabelig skarphed dissekerer og analyserer historien om Hirtshals.  Skarpheden fornemmes allerede indledningsvis i artiklen:

“Hirtshals er en syret by. Ikke kun fordi der vokser marehalm langs vejene, eller fordi byen holder liv i uhørt mange klassiske grillbarer. Det er, fordi noget ikke gik, som det skulle. På en eller anden måde blev Danmarks mest planlagte by en af de mest kaotiske.”

Herefter griber Pernille Steensgaard tilbage til den herostratisk berømte arkitektkonkurrence fra 1923, der som den første af sin art skulle danne grundlag for planlægningen af en hel by på lige præcis det sted, hvor Jørgen Fibigers havn syv år senere blev taget i brug ved Lilleheden.

“Da unge Steen Eiler Rasmussen i 1923 bredte sin masterplan ud for en ny by bag en ny havn, lignede det kommende Hirtshals en dansk variant af Versailles med sin storladne symmetri, sin lange hovedakse, sit vue til uendeligheden, sine prægtige pladser og kæmpe rundkørsler til at dirigere trafikken i denne moderne industriby i sandet.”

Langt fra alt gik imidlertid som præsten prædikede eller bare som arkitekten ønskede det, idet virkeligheden med usvigelig sikkerhed begyndte at omkalfatre planen. De fornemme og homogene randbebyggelser i flere etager, som arkitekten afsluttede sine boulevarder med på planen, blev aldrig bygget. Staten fik heller aldrig plantet de planlagte læhegn. Folk købte til gengæld grunde og byggede deres småhuse efter eget forgodtbefindende. Det var billigere og uden snærende statslige restriktioner.

Den skarpt skuende journalist skærer derefter ind til byens største problem, som i dag er det forhold, at havnen bogstavelig talt lever sit helt eget liv. Uafhængigt af byens angiveligt kaotiske mistrivsel er der nemlig fortsat vækst hos Hirtshals Havn. Det vidner ikke mindst den nye omfartsvej ned til havneudvidelsen tydeligt om.

“Min påstand er, at virksomhederne har brugt finanskrisen til at effektivisere. Derfor ser vi en stor fraflytning fra Hirtshals. 98 eller 99 procent af dem er ufaglærte, og de flytter, fordi deres arbejde forsvinder,” fortæller således Hjalte Haunstrup-Skov, som arbejder i Hjørring Kommunes forvaltning hos Plan & udvikling.

Derfor går der en usynlig grænse mellem byen og havnen. Den markeres ellers tydeligt nok af Havnegade. På den ene side er der mod syd en by, der ifølge kritikerne ikke formår at konkurrere med Løkken og Lønstrup. På den anden side ligger Hirtshals Havn, som uomtvisteligt er et industrielt lokomotiv i Hjørring Kommune.

Det vil føre for vidt her at referere hele journalistens skarpe analyse, men nævnes skal dens tendens til at tangere det karikerede, fordi det skæmmer den sobre del af artiklen. Det fornemmes blandt andet i omtalen af byens rundkørsler, der ellers i dag findes over alt i landet. Ligesom det mærkes i beskrivelsen af byens pizzeriaer og grillbarer, hvis menukort karakteriseres som en tidslomme.

Endelig er der nogle faktuelt tvivlsomme oplysninger som eksempelvis bemærkningen om, at Fjord Line blev stjålet fra Hanstholm. Mon ikke der skulle have stået Smyril Line? Norröna havde nemlig tidligere anløb i havnebyen Hanstholm, som i øvrigt på mange måder har meget til fælles med netop Hirtshals.

Når det så er påpeget, kan artiklen bestemt anbefales for dens allerede nævnte analytiske skarphed og sproglige veloplagthed. Hirtshals har vitterligt nogle strukturelle og lokalpolitiske udfordringer.

Forhåbentlig bliver artiklen derfor nærlæst af embedsværket og byrødderne i Hjørring!

Foto<: Lokalhistorisk Arkiv.