Nu er FlaskePosten i samarbejde med Campaya.dk klar med en samlet oversigt over udlejningen i området for hele sommeren 2016. I forlængelse af de tidligere meldinger kan Campaya.dk i deres udlejning se, at det har været en særdeles god sæson samlet set.
Det uddybes i henhold til de enkelte måneder herunder. Hos Campaya.dk har de desuden også oplevet markant større efterspørgsel på deres 166 huse i området end de foregående år. Det er særligt godt med tanke på, at sommerhusudlejningen sidste år slog rekord på landsplan.
I juni måned var udlejningen I Hirtshals-området på nogenlunde samme niveau som sidste år. Campaya.dk kunne registrere lidt færre danske gæster i sommerhusene i år, men det blev opvejet af et lidt højere antal udenlandske gæster. Sammenlignet med de to øvrige sommermåneder er juni i traditionel forstand noget mindre eftertragtet for sommerhusgæsterne, da sommerferien ikke rigtig er gået i gang på det tidspunkt for hverken danskere eller gæster fra udlandet. Den tendens har også været gældende i år.
I juli gik udlejningen virkelig godt. Der var god efterspørgsel på husene i uge 27 og 28, og i den absolutte udlejningshøjsæson i uge 29 og 30 var husene udsolgte. Ud af 166 sommerhuse i området var der kun et ledigt i uge 29 og slet ingen i uge 30. Der var dermed en belægningsprocent på nærmest 100, hvilket selvsagt er enormt godt – også for højsæsonen.
Samtidig var efterspørgselen virkelig stor, og Campaya.dk kunne nærmest have lejet dobbelt så mange ud, hvis der var flere udlejningshuse i området. Sammenlignet med sidste år kan de i deres udlejninger notere en stigning på et par procentpoint over hele måneden. Hvis flere huse var tilgængelig for udlejning, kunne det tal have været meget højere.
Den massive udlejning fortsatte i august, selvom den traditionelle feriehøjsæson på det tidspunkt er slut. I uge 32 var kun 12 af sommerhusene ledige, mens der i uge 33 og 34 var henholdsvis 27 og 34 ledige huse. Det giver en minimumsbelægningsprocent på 79 igennem hele august, hvilket er rigtig godt for tidspunktet. Sammenlignet med sidste år kan vi i vores udlejninger notere os en stigning på cirka fem procent for august.
Samlet resultat sommeren 2016 – bedre end sidste års rekordår
På tværs af sommermånederne har den store udlejning hen over juli og august betyder, at Campaya.dk i deres udlejninger kan notere, at udlejningen samlet har været bedre i sommeren i år sammenlignet med sidste år. Det siger ikke så lidt i betragtningen af, at udlejningen sidste år slog rekord på landsplan.
Hos Campaya.dk samler de som tidligere nævnt sommerhusene på tværs af udlejningsbureauerne i Danmark et sted, så det bliver lettest muligt at finde det rette sommerhus. Lidt som mange sikkert kender det fra sider som Hotels.com og Booking.com – bare med sommerhuse.
Det betyder samtidig, at de har et meget stort datagrundlag at vurdere udlejningen ud fra.