Heldigvis ser skybruddet ikke ud til at ramme Hirtshals

TV2 Nord varslede allerede i formiddag skybrud over Nordjylland, men indtil videre er det heldigvis ikke nået til Hirtshals, hvor der handles momsfrit ved Open By Night.

9
Med en sigtbarhed som på billedet kan det nok være nødvendigt med både radar og en tændt GPS. Foto: Arkiv.

Du bør huske paraplyen og lade sandalerne blive hjemme, da DMI varsler skybrud, hagl og torden i hele regionen fredag, forlød det allerede kl. 10.07 på hjemmesiden hos TV2 Nord.

Heldigvis er skybruddet endnu ikke nået og når forhåbentlig heller ikke i dag til Hirtshals. Nørregade ser derfor også i skrivende stund ganske anderledes solbeskinnet ud end på denne artikels foto, som er taget under et tidligere regnskyl.

På FlaskePosten krydser vi da også fingre for tørvejr til hele arrangementet med Open By Night, hvor der i de fleste butikker handles momsfrit og fra kl. 17.00 til 21.00 sker masser af spændende ting i Hirtshals.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
9 år siden

Dette er udsigten i Hjørring i skrivende stund…med udsigt mod øst. Håber Hirtshals slipper udenom!!

9 år siden

Det begynder nu at dryppe, Rikke. 🙁