Heidi Stegger: Danmark må ikke blive en nålepude af vindmøller

Vi skal passe på, at vindindustrien ikke stikker blår i øjnene af os, skriver Heidi Stegger.

381
Foto: Pixabay.

Af Heidi Stegger

Vi har i Danmark siden 70’erne været pionerer på etablering af vindmøller. Tvind byggede en mølle ved Ulfborg i slutningen af 70’erne, som en alternativ energikilde til egne skoler.

I den tid truede etablering af atomkraft landet i kølvandet på oliekrisen, og opsætning af vindmøller blev det rigtige alternativ til datidens farlige atomkraftværker.

Siden da er vindmøller blevet en stor del af vores egen grønne selvforståelse, den nødvendige grønne omstilling blev lig med etablering af vindmøller. Ideologien fra de svundne tider er imidlertid blevet erstattet af meget stærke økonomiske interesser, interesser som påvirker det politiske apparat til at grønstemple flere unødvendige landvindmølleprojekter.

At det reelt er økonomiske interesser kan let glemmes når glansbilledet fremvises, opfattelsen for mange er, at der er en stor nødvendighed for landvindmøller. Der er stadig en opfattelse både i befolkning og blandt visse politikere, at nogle må ofre sig i denne vigtige sag.

Der er i Danmark ca. 4.300 vindmøller på land. Der foreligger en overordnet plan i Danmark fra energiaftalen i 2018, som angiver at antallet af landvindmøller skal reduceres fra 4.300 til 1.830 frem mod 2030. Endvidere udløber en tilskudsordning for tilskud til nettilslutningen med udgangen af 2020, hvilket også er et politisk signal til at stoppe tilvæksten af landvindmøller.

Derfor er det også nu besluttet at der frem til 2030 skal etableres tre ny store havvindmølleparker på i alt 2400 MW. Hvordan kan det så være at projekter som f.eks. projektet på Als Enge stadig synes at være aktuelt?

Hver gang en mølle opsættes, er der mennesker hvis hverdag påvirkes i forhold til støj og blink. Naturen, som man tidligere var omgivet af, ser meget anderledes ud efter etablering af vindmøller, og mange dyrebestande forsvinder eller fortrænges til andre områder.  De gældende regler for støj fra vindmøller blev revideret i 2019.

En bemærkelsesværdig forudsætning for fastsættelsen af støjgrænserne er, at 10-15% af befolkningen kan accepteres at blive stærkt generet at støj fra vindmøller. Derefter fastsatte man støjgrænserne for den højfrekvente støj til at være 44 dB(A) for boliger i det åbne landskab og 39 dB(A) for boliger i landsbyer/byer. Den lavfrekvente støjgrænse er sat til maksimalt 20 dB(A) i et normalt isoleret hus – her tager man ikke hensyn til sommerhuse, som generelt er ringere lydisoleret.

I et givet projekt skal støjgrænserne ikke tjekkes ved målinger, men skal ifølge lovgivningen beregnes af vindmølleleverandøren.  Hvis man føler sig generet af støj og klager er det meget sjælden man får medhold.

Det må være klart for enhver, at etablering af en industri som påvirker mennesker og dyrs levevilkår og som ikke er en nødvendighed for at opfylde samfundets mål for grøn energi, bør undgås.

Vi skal passe på at vindindustrien ikke stikker blår i øjnene af os og at Danmark ikke bliver en nålepude af vindmøller.

6 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Bent
3 år siden

Landvind er blevet en tabersag. I takt med, at folk henter oplysninger fra andre end vindlobbyen, så skifter holdningen, Overalt kæmper mennesker nu for deres livskvalitet, helbred, ejendomsværdi, natur m m . Ikke kun i Danmark, men i mange andre lande. Vindeventyret er blevet til et mareridt.

Lars Christensen
3 år siden
Reply to  Bent

 
Kæmper for naturen, hvis det viser sig at en vindmølle er forkert anbragt ( Fex. hvis der skal bygges andet på pladsen), kommer der en kran og demonterer møllen, og en traktor med frontlæsser dækker fundamentet til, det ordnes på en uge.
Men havde vi anbragt et A-kraftværk på Gylling Næs dengang i 70’erne, så ville vi stadig have disklureret hvordan vi skulle komme af med det, qua Risø, som vi endnu ikke har fundet en løsning på…..

Lars Christensen
3 år siden

Vindenergi, der er en ren energi form, dækker kun 46% af vort elbehov. Elbehovet er stigende, da el er meget nemt at transportere i de eksisterende kabler. Når Heidi Stegger, mener vi ikke skal have mere landvind, vil jeg foreslåskribenten, køber sine egne solceller, og kører ødrift i sin bolig, og anskaffer sig en cykel. Det er absolut nødvendigt at skaffe el til private og erhverv, og når det som på Hirtshals Havn kan foregå omkostningsfrit for samfundet, er det den løsning vi skal satse på. Vindenergi er faldet 70 0/0 i pris de sidste 20 år, og solceller tilsvarende, så hvis du vil bruge strøm/el må vi finde os i at der sættes vindmøller og solceller op.

Vagn
3 år siden

Gad vide hvorfor et indlæg mod vindmøller i Als Enge lige pludselig har interesse her Nordenfjords? Mangler modstanderne af vindmøller argumenter.

Frank Bundgaard Nielsen
3 år siden

Jeg tænker indlægget med sit eksempel i høj grad afspejler, at der i Danmark er et generelt problem med at respektere de mennesker der faktisk skal leve med generne fra kæmpevindmøller, qua vindmølleindustriens lobbyisme og investorer der synes det er okay at lave profit på at andre mister. Man overser fuldstændig de skjulte omkostninger der påtvinges helt almindelige mennesker. Og det er der jo masser af dokumentation og eksempler på, hvis der ellers er nogen der tør interessere sig for det.
 
Modstanderne – eller de rigtige naboer, som jeg gerne vil kalde dem fordi de faktisk bor i området – mangler ikke argumenter. De mangler at blive lyttet til, sådan at projektmagerne i sidste ende kan høre det lille ord på 3 bogstaver der hedder “NEJ”. Og så mangler der objektivitet ift. det spin (man kan også kalde det manipulation) og de subjektive vurderinger, der er temmelig åbenlyse i den information der kommer fra vindmølleindustrien, og som tydeligt gennemsyrer miljørapporter i vindmølleprojekter.
 
Og så mangler der lige den sidste del, at vi får demokratiet til at fungere, sådan at man følger de spilleregler der gælder for et demokrati.

Glaze
3 år siden

Ja hvad er der ved grøn energi uden empati?
Jeg kender godt svaret: PENGE