Havstrygerne tog tirsdag den store svingom i LOOP

Tirsdag var henved 45 glade Havstrygere igennem instruktion og maskiner hos LOOP i Hirtshals.

12
Foto: Arkiv.

Der var travlt tirsdag i det lokale LOOP Fitness, idet Havstrygerne blandt andet fik et tjek, der placerede dem aldersmæssigt i forhold til fysikken.

– Jeg synes, alle virker klar til at bruge deres målinger konstruktivt. Generelt er løberne i en god form, fortæller instruktør Charlotte Jespersen.

I forhold til løberne kan LOOP ifølge hende byde mest ind omkring muskelmassen. Løbere bruger mest benmusklerne, men glemmer lidt overkroppen.


Ole Magnussen var en af Havstrygerne, der sled og svedte med maskinerne i LOOP.

– For at kunne holde til at løbe i mange år er det specielt vigtigt at træne korsettet, som er fra hovedet og ned til benene. Her kan LOOP byde ind. Maskinerne i cirklen gør, at man med to runder på kun 24 minutter kommer alle muskelgrupper igennem, uddyber Charlotte Jespersen.

Fire af hendes medarbejdere var i centret til at hjælpe med maskinerne og besvare spørgsmål samt hjælpe med vejledning og prøvetræning. Der var også deltagere, der straks blev så begejstrede, at de meldte sig ind med det samme.

– Vi glæder os til marts, hvor vi laver en opfølgning, så man kan se, om man har lavet en forbedring, fastslår Charlotte Jespersen.

Alle interesserede er velkommne til at komme ind i centret og få en prøvetræning, hvor man så efterfølgende kan beslutte, om det er noget, man har lyst til at fortsætte med.

LOOP er bemandet:
Mandag-onsdag-fredag 08.00-11.00
Tirsdag-torsdag 16.00-19.00
Lørdag-søndag09.00-11.00

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments