Husk Havstrygerløbet er blevet til et forårsløb i 2018

Havstrygerløbet er som tidligere meddelt her på FlaskePosten.nu flyttet fra oktober til den 12. maj i 2018.

488

Løbeklubben Havstrygerne i Hirtshals har valgt at flytte Havstrygerløbet fra oktober måned til den 2. lørdag i maj måned.

– Vi har selvfølgelig tænkt meget over, hvorvidt at det er en god idé at flytte løbet. Mange af deltagerne er kommet det ene år efter det – uanset vejr og vind. Men, det er vores helt klare fornemmelse at disse trofaste løbere også kommer i maj måned, hvor vejrforholdene er mere venlige og hvor skoven tager sig ud fra den absolut bedste side. Og hvor vi så tror på, at vi kan få endnu flere løbere til Hirtshals og nyde de flotte og meget varierede ruter, udtaler løbecoach Lars Hansen, som er med til at arrangere løbet for Havstrygerne.

Løbet bliver afholdt lørdag den 12. maj 2018 med start og mål ved Hirtshals Skole. De første løbere sendes afsted kl. 13:00.

Der er mulighed for at løbe i 4 kategorier – halv maraton 21,1 km, 10 km, 6 km samt en børnerute på 4,2 km. Efter løbet byder løbeklubben på kæmpe kagebord.

Tilmelding kan ske via løbeklubbens hjemmeside www.havstrygerne.dk Her kan der også findes yderligere informationer omkring løbet.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments