Hvem vil med til Tversted efter en is ved Det Blå Ishus på lørdag? Vejret ser ud til at blive fantastisk.
Sådan skrev Karl Erik Kiel Riisager mandag den 7. juli i gruppen for Løbeklubben Havstrygerne på Facebook.
Allerede fem minutter efter, at opslaget var offentliggjort, meldte de første løbere sig til turen. Med den tidligere formand Laila Zielke i spidsen, hvorefter kom blandt andre Frank Skov, Jesper K. Andersen, Kurt Schøn Hansen, Leon Vinther og Janne Sandlykke.
Turen er knap 19 km. fra Hirtshals. Hvis man synes, det er for langt, kan man vente til 11.30 og så køre ud til parkeringspladsen på Tolstrupvej. Derfra er der knap 8 km. Det vil passe, så alle er derude lidt før 13.00, forklarede videre Karl Erik Kiel Riisager.
Når løberne har fået isen, kører de i bil tilbage, hvilket gør det nødvendigt med tilmelding på Facebook.