
På den lokale webavis har vi i forvejen et stærkt samarbejde med lokale klubber som B75, Tornby IF, BTI, HH80, Horne KFUM, HIFFI og Hirtshals Boldklub, men også et strategisk og gensidigt forpligtende med Hirtshals Golfklub.
På et møde i denne uge blev et samarbejde i lighed med sidstnævnte imidlertid også indgået mellem løbeklubben Havstrygerne og os på FlaskePosten, idet formålet i første omgang bliver at udvikle og markedsføre Hirtshals Løbefestival.
Hirtshals Løbefestival er på nuværende tidspunkt tænkt som en tilbagevendende event, der primært henvender sig til motionsløbere, men også til dem, som vil gå en eller flere ture i den fascinerende flotte natur omkring Hirtshals.





















































