Havnesikringsøvelse i Hirtshals

Som en del af det at være certificeret som ISPS havn og kunne modtage skibe i international fart kræver det, at der skal afholdes flere øvelser om året på Hirtshals Havn.

292
Foto: Hans Hunderup

Fra tirsdag den 17. til torsdag den 19. april afholdes en stor øvelse omkring ISPS på Hirtshals Havn, skriver Skaga FM.

Derudover afholder Hirtshals Havn også løbende små interne øvelser, som skal sikre medarbejdernes fortrolighed med ISPS.

– Ud over at medarbejderne skal være fortrolig med ISPS, så er det også et vigtigt aspekt, at Hirtshals Havn, virksomhederne på havnen og myndighederne kan arbejde sammen. Der er mange informationer, som skal viderebringes, og procedurer der skal afprøves, fortæller Michael Langballe, som er sikringsansvarlig for ISPS på Hirtshals Havn.

– Reaktionsstyrken vil meget gerne lave en øvelse i et maritimt miljø og så Hirtshals Havn som en oplagt mulighed. Vi er derfor glade for, at vi i samarbejde med Color Line kan lave denne her øvelse.

Særligt under denne øvelse, er der i forbindelse med det gode samarbejde vi har med Nordjyllands politi, blevet mulighed for at kombinere en indsats for reaktionsstyrken ved Nordjyllands politi og Hirtshals Havns ISPS sikring.

Det betyder at der under denne øvelse vil være forhold på havnen som er lidt ud over det sædvanlige.

Der vil både være figuranter som vil agere som fjender og kampklædt politi med våben på havnen i løbet af øvelsen.

Til denne øvelse er der også givet tilladelse til at der kan anvendes løst krudt, så både politi og figuranter kan træne i et mere realistisk miljø.

Link til tidligere artikel om samme emne: Hirtshals Havn forklarer ISPS

Foto: Hans Hunderup og Preben Andersen.
Kilde: Skaga FM.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments