Nede på Hirtshals Havn stod der en del trailere fra Smyril Line. Fra dækmolen havde jeg et godt udsyn til de fire møller fra Vestas, som snart skal i drift.
Efter et kort stop ved Ostemanden Nørregade Hirtshals og Lund Interiør kørte jeg op på Leret. Solen på vejen ned gav mig rigelige muligheder for at eksperimentere med modlys og refleksioner. Hirtshals Fyr er jo altid et godt motiv, og i dag fandt jeg nogle nye vinkler at portrættere det på.
På vej tilbage stoppede jeg ved Isværket for at tage billeder af tre på stribe. Ved kajen lå Isafold, Asbjørn og Beinur. Sidste billede i dag blev taget i østhavnen, hvor Franklin ligger i dok hos Hirtshals Yard A/S.
Flotte billeder, og dejlig beskrivelse af fotografens tur i vores skønne område.
Tror nu ikke Jens var ude på dækmolen.
Rigtig dejlige billeder, fra et dejligt område