Havnen udvikler og tager del i bæredygtige transportløsninger

Hirtshals Havn er et såkaldt intermodalt logistikcenter, hvor der ikke mindst hos teknisk chef Peter Ydesen er stort fokus på fordelene ved at kombinere henholdsvis lastbil, tog og skib, når gods transporteres fra A til B.

386

Kombinationen af flere transportformer stiller store krav til transportørerne, og det kræver samtidig, at traditionelle transportløsninger genovervejes på Hirtshals Havn.

Kombinationen af transportformer gavner ofte både vareejernes økonomi, fleksibilitet og ikke mindst det grønne regnskab. På grund af interessen for bæredygtighed blev havnen medlem af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i 2012.

Flere grønne projekter i gang
Foruden det store fokus på at tage del i at levere bæredygtige transportløsninger, har Hirtshals Havn også bæredygtighed i tankerne, når der udvikles på havnen. På Hirtshals Havn er der for eksempel brug for meget og ikke mindst velfungerende gadebelysning.

For at sikre kvaliteten af gadebelysningen, og ikke mindst bidrage til en bæredygtig profil, udskifter Hirtshals Havn løbende lyskilderne på havnen fra traditionel belysning til LNG.

Et andet nyligt initiativ, som kan fremhæves er opsætningen af solceller på Hirtshals Havns servicegård. I februar blev der installeret solceller på Hirtshals Havns servicegård hvortil Peter Ydesen, teknisk chef hos Hirtshals Havn siger:

– Det er målet, at solcellerne skal levere størstedelen af den strøm som der bruges på servicegården. Hos Hirtshals Havn har vi et generelt mål om, at havnens fremtidige udvikling skal være præget af energioptimering. I øjeblikket har vi flere konkrete projekter i gang i samarbejde med NBE.

Bruger netværk som inspiration

Hirtshals Havn har igennem længere tid været medlem af NBE, og Hirtshals Havns tekniske chef, Peter Ydesen, har ved flere lejligheder deltaget i netværkets arrangementer. I forbindelse med arrangementerne og sparringen med de andre netværksmedlemmer, har Peter Ydesen fået stor inspiration til bæredygtige initiativer på Hirtshals Havn:

Når man mødes og udveksler erfaringer med de andre netværksmedlemmer, synes jeg altid, at man får noget med hjem. Det er interessant at diskutere bæredygtighed med andre virksomheder, der ligesom Hirtshals Havn gerne vil bevæge sig mod en mere bæredygtig profil.

Fakta om Hirtshals Havn

Hirtshals Havn ligger centralt placeret i det skandinaviske netværk af transportkorridorer og med mere end 40 færge- og ro/ro anløb om ugen, udgør havnen en vigtig korridor. Hirtshals Havn har forbindelser til følgende destinationer:

  • Bergen, Norge
  • Stavanger, Norge
  • Kristiansand, Norge
  • Langesund, Norge
  • Larvik, Norge
  • Zeebrugge, Belgien
  • Göteborg, Sverige
  • Torshavn, Færøerne
  • Seydisfjordur, Island
1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Henning Brogaard
7 år siden

Ja Hirtshals havn har gang i rigtig mange ting på landsiden, men os der bruger havnen fra søsiden /fiskerne sker der intet af forbedringer , tvært imod forfalder det mere og mere For3 år siden gjorde jeg igennem vores fiskeriforening opmærksom på problemerne ,men der skete intet. For 6 måneder ringede jeg til daværende bestyrelsesmedlem fra havnen Knud Damgaard det blev vist til en samtaleder som sluttede med goddag mand økseskaft . Så kontaktede jeg vores borgmester Arne Boel,vi mødtes på havnen hvor jeg ligger mit skib Pavia ,vi fik en snak om vores problemer, han lovede at tage vores problemer op i bestyrelsen i Hirtshals Havn ,men der sker intet på denne front
Lige bort set fra at lejder ved aktionkaj er blevet malet og vi har fået lys ved oliestander hvor vi tanker
Henning Brogaard
HG45 Pavia