Havnebyggere fra syv forskellige lande samlet til NordPIANC konference i Hirtshals

Mere end 70 ingeniører og teknikere, der er specialiserede inden for vandbygning, var den 11.-13. september 2019 samlet til NordPIANC-konference i Hirtshals.

180

NordPIANC afholdes hvert 2. år og har til formål at samle PIANCs nordlige medlemmer til faglig sparring og videndeling inden for de særlige faglige områder, der blandt andet rummer havnebygning og kystbeskyttelse.

NordPIANC blev afholdt på Skaga Hotel med en enkelt naturlig afstikker til Nordsøen, der gav deltagerne en helt særlig oplevelse som optakt til konferencens tætte program.

Formand for PIANC i Danmark, Jens Kirkegaard siger i forbindelse med afviklingen af konference NordPIANC:

– Der er blevet sammensat et program med en række fagligt interessante indlæg, og indlæggene er blevet suppleret med besigtigelse af to markante vestkysthavne – Hirtshals og Hanstholm. På den måde har vi opnået det afsæt for videndeling, som er helt essentielt for at skabe udvikling.

Hirtshals Havns tekniske chef, Peter Ydesen, der har være en af hovedarrangørerne, er efter afslutningen af NordPIANC 2019 tilfreds med afviklingen af konferencens tre dage:

– Jeg har indtryk af, at vi har givet deltagerne, der kommer fra hele Norden og Baltikum en god oplevelse i Hirtshals, samtidig med at vi har haft en række fagligt interessante oplæg på programmet. Alt i alt er dagene forløbet planmæssigt og vi har fået positive tilbagemeldinger, derfor må vi være tilfredse med NordPIANC 2019.

PIANC er en verdensomspændende organisation for vandbåren transportinfrastruktur, hvis mission er at give ekspertvejledning og teknisk rådgivning. Organisationens medlemmer består derfor af en bred vifte af forskellige hverv, som alle arbejder inden for havne- og vandbygning – lige fra rådgivere, entreprenører, havne til offentlig administration.

Kilde: Hirtshals Havn.
1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Hans Jørgensen
5 år siden

Hirtshals havn er også et unik eksempel på hvordan man ikke skal gøre hvis man vil bevare kysterne og skåne naturen.
Men det blev vel fortiet.