Havfruen fra Hirtshals

Kom til en helt særlig dukketeaterforestilling, når Vendsyssel Teater er klar med Havfruen fra Hirtshals på Nordsøen Oceanarium.

671
Her er det havfruen lavet af Stinne Teglhus.

Hvad gør en musling, når den får ondt i maven? Så beder den selvfølgelig om hjælp hos sin allerbedste ven krabben. Og krabben spørger så om et godt råd hos alle sine venner – mågen, rødspætten, rejerne og marsvinet …

I Vendsyssel Teaters nye dukketeaterforestilling møder børnene dyrene fra havet ud for Hirtshals – i en eviggyldig fortælling om venskab, men også i en aktuel beretning om havets farer. Tilsat en ordentlig skude eventyr – og et stænk af havfrueskønhed.

Havfruen fra Hirtshals er skrevet og instrueret af Jørgen Bing. Han er en af Vendsyssel Teaters kerneskuespillere. Han er desuden aktiv i planlægningen af Naturmødet. Han har tidligere skabt børneteaterforestillingerne Økogøjserne, Den uartige barnevogn og Blød i rabatten. Skaberen af forestillingens dukker er Poul Arne Kring, der er en af Danmarks førende dukkemagere. Han har f.eks. skabt Min far og vrede mand for ZeBU og Musikteatret SAUM og Anima for Meridiano Teatret – og dukker til Zirkus Nemo.

Forestillingens to dukkeførere har specialiseret sig i at føre dukker og spille sammen med dukkerne på én gang. Astrid Kjær er uddannet i Tyskland og har bl.a. spillet med i Enten-Eller for Quasi Teater og Lilith for teatret Handmaids. Yulia Bulankina Lystbæk er uddannet i Rusland og har været tilknyttet det førende børneteater Skazka i Skt. Petersborg. Hun har før spillet med Vendsyssel Teater og det russiske ensemble Comic Trust i Niels Klim på Børglum Kloster i 2007. Hun har senest optrådt i Lydmåleren på Marionetteatret i Kongens Have.

Musikeren og komponisten Henrik Baloo Andersen skaber de musikalske undervandsstemninger til muslingen – og til havfruen.

Forestillingen præsenteres sammen med Nordsøen Oceanarium som en fælles gave til Hirtshals i 100 års jubilæumsåret 2019. Der bliver børnepremiere tirsdag den 19. marts 2019.

Tekst, scenografisk koncept og instruktion: Jørgen Bing
Dukker: Poul Arne Kring
Musik og lyddesign:
Henrik Baloo Andersen

Under Aprilfestival 2019 spilles Havfruen fra Hirtshals på skoler og daginstitutioner 1. – 4. april. Under festivalweekenden 5. – 7. april 2019 spilles forestillingen for alle. Tid, sted og billetter: aprilfestival.dk

Teaterbilletten gælder også som adgangsbillet til Nordsøen Oceanarium

Havfruen fra Hirtshals opføres med støtte fra Nordea Fonden.

Spilledatoer
Lørdag den 23/3 11:00Køb billet
Lørdag den 23/3 13:30Køb billet
Lørdag den 30/3 11:00Køb billet
Lørdag den 30/3 13:30Køb billet
Lørdag den 13/4 11:00
Udsolgt
Lørdag den 13/4 13:30Køb billet
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments