
Hver mandag til fredag i hele juli måned vil der igen være gang i alle de traditionelle aktiviteter i museumshaven på Hirtshals Museum.
Pensionerede fiskere og vodbindere demonstrerer deres færdigheder, hvor gæsterne blandt andet kan være med til at slå reb og bøde net.
Der fremstilles hængekøjer, flaskeskibe, sommerhusflag og meget andet. Ligesom der sælges velsmagende fiskeretter Fiskekrogen.
I museumshaven kan man også se mange af de krydderurter, som er anvendelige til den særdeles populære bjeskfremstilling.
Hirtshals Museum ligger på Sophus Thomsens Gade 6 i Hirtshals.