Der bliver fortsat fanget alt fra havbars, hornfisk og havørreder samt de første vist nok tidlige makrel rundt omkring på kysten og fra joller ud for Hirtshals. Der er også mange fjæsinger, hvilket nok skyldes det efterhånden relativt lune vand, forlyder det fra Erik Simonsen.
Der kan dog også for tiden være store dønninger og meget strøm ved kysten, så lystfiskerne opfordres til at passe på og være ekstra agtpågivende, inden de går ud fra stranden i waders. Man skal aller helst også have en makker med, hvilket tillige gør fisketuren ekstra hyggelig.
Foto: Erik Simonsen.