
Når det handler om skalpelskap og dog lun og lattermild markedsføring kommer ikke mange her i det nordvestlige hjørne af Vendsyssel op på siden af Tommy Høj, der bor i Hirtshals, men har forretningerne Høj Data og Sindal Farver.
Hvad enten det drejer sig om muntre videoindslag og skævt vinklede historier, som ofte ses her på den helt lokale webavis, eller kanon tilbud og for den sags skyld og ikke mindst en fantastisk service, så når ikke mange med hensyn til engagement og idérigdom dagens fødselar til sokkeholderne.
Det ses både af hans succes med forretningerne og de utallige lykønskninger på de sociale medier, men nok så vigtigt for ham selv også af den flotte kurv, som han i dag har fået af sine ansatte. Hatteløft og stort tillykke derfor tillige fra FlaskePosten.






















































