Tekst: Matthæusevangeliet kap. 11,16-24.
Jesus fortæller os i dag, at nogen gange har evangeliet den modsatte virkning!
Sammenligningen, som Jesus bruger taler for sig selv. Han siger: Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke.
Ordet ”Evangelium” betyder glædeligt budskab, og evangeliet om Jesus Kristus bringer da også altid glæde, når mennesker hører det og tager imod det. med tro og følger det i praksis. Men evangeliet om Jesus bringer bare ikke altid glæde, og det er ikke fordi evangeliet er forkert, men fordi mennesker ikke vil lytte
Overskriften over denne søndag kunne være ”De spildte muligheders søndag”
Billedet med børnene skal understrege det: Alle har mulighed for at lege med, for i mødet med Kristus har vi mulighen for at ændre vores livs og vores evigheds retning. Det er som Jesus siger: Grib chancen Carpe Diem. Men mange afviser det.
Jesus nævner tre byer:
Kapernaum – det er Jesu egen hjemby, i dag er det en ruinby ved Genezaret sø. Det var her Jesus helbredte Simon Peters Svigermor
Betsajda – det er Filip, Peter og Andreas’ fødeby, som man netop i disse år mener at have fundet ruiner af. Men vi ved ikke om, hvornår Jesus har været der.
Korazin, en ukendt by for os i dag.
I alle tre byer har Jesus været tydelig tilstede med evangeliets gode budskab og med store undergerninger – Men ingen har rigtig taget sig af det. Folket i de tre byer har ifølge Jesu ord spildt muligheden for at ”være med i legen” – altså for at være med i frelsen. De har oplevet Guds godhed – og har med glæde tage imod den, men de glemmer, hvem, der er giveren.
”Ve dig” – siger Jesus – og ”I dødsriget skal du styrtes ned!”. Det er lyder umiddelbart som en hård besked til dem, og det er det også. Men altid når Jesus taler sådanne dommens ord er sigtet, at vi må få åbnet øjnene for, at der er en anden mulighed! Hans tale om dom er båret af en uendelig kærlighed, der frygter for at, der skal ske den, man elsker, noget ondt. Derfor siger han også umiddelbart bagefter: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. (matt.11,28)
Det gælder os! Vi lever i en tid, hvor der er meget stor åbenhed for at tale om religion og tro. Morten Thomsen Højgaard citeres i weekendavisen for at sige om danskernes forhold til tro og religion: ”Man vil måske gerne tro på noget religiøst som dansker, men man vil ikke gå med til, at det har en betydning!” Religion vil man altså gerne tale om men hvad jeg personlig tror på, er jeg noget mere tilbageholdende med og konsekvenserne taler vi meget lidt om!
Det er her det går galt! Det gjorde det for folkene i Kapernaum, Korazin og Betsaida. Det gør det for mennesker i Danmark i dag. Vi vil godt ”lytte til musikken”, men vi vil ikke ”danse eller synge efter den”. – vi vil danse efter vores egen pibe.
I det afsnit fra brevet til hebræerne, som er knyttet til i dag hedder det i Bibelen2020-oversættelsen: Så længe der stadig er noget, der hedder ‘I dag’, skal I hver eneste dag støtte hinanden. Så undgår I, at selvoptagetheden får jer til at bedrage jer selv og gør jer stædige i jeres modstand mod Gud (hebr. 3,12)
”Så længe der stadig er noget, der hedder i dag! Det vil altså ikke altid være tilfældet. Det har mange af os nok faktisk nok tænkt ekstra meget over dette i de seneste måneder. Vi har set livets skrøbelighed. Tænkt på at en dag er det slut. Enten fordi vi rammes af corona (det er dog stadig meget lidt sandsynlig), af kræft eller anden sygdom eller ulykke – eller ganske enkelt fordi vi bliver gamle.
Men i dag findes! I dag er vi her. I dag har vi muligheden for at danse, når Gud spiller evangeliets glade musik, også selvom naboer og andre rynker på næsen af os!
I dag er en dag for nåde og trøst, hvor vi kan komme til ham og finde hvile, som det hedder i paulus andet brev til korinterne: I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag! (2.kor.6,2)
I dag kan vi støtte hinanden i troens fælleskab, men vi kender ikke dagen i morgen. Eller gør vi? I en vis forstand gør vi jo, for i troen på Kristus ved vi, at der ALTID vil være en dag i morgen – for vi lever i håbet om en morgen at vågne I Guds Rige.
Den morgen vil der ingen klagesange lyde, men sang og musik fuld af glæde, af nåde og sandhed, derfor skal vi bruge dagen i dag på at følge ham, lytte til evangeliet og tro hans ord, så troen ikke bare er en religiøs interesse, men en måde at leve på. Så det får betydning for os, at vi er døbt til at tro på Jesus Kristus og følge ham efter.
For, som det også hedder i brevet til hebræerne: Vi har del i alt det, der tilhører Kristus, hvis vi bare bliver ved med at holde fast ved grundlaget for vores tro (hebr.3,14 (Bibelen 2020). Gennem dåb og tro har vi fået del i alt det, der tilhører Kristus, så alt det, der siges om ham, det vil Gud sig om os.
Lad os tage de ord til os, og lad evangeliet gøre sin gode gerning i os. AMEN.
