Fødevareministeren har fået fokus på lystfiskerturisme

Hirtshals og omegn hører måske ikke til de mest lukrative områder for lystfiskerturisme, men fødevaremnister Dan Jørgensens nye fokus bør nok alligevel interessere Toppen af Danmark og Visit Nordjylland.

15

Udenlandske lystfiskere skal lokkes til landet med blandt andet bedre afmærkning af garn og ruser samt identifikation af områder med særligt stort potentiale for lystfiskeri, konkluderes det i en ny rapport fra en såkaldt task force for lystfiskerturisme, der i efteråret 2014 blev nedsat af fødevareminister Dan Jørgensen.

For at følge op på konklusionerne sætter fødevareministeren derfor fokus på et markedsføringsmæssigt løft af hjemmesiden fisketegn.dk, så turister informeres om, at de penge, som et fisketegn koster, går direkte til eksempelvis udsætning af fisk, idet bedre markedsføring af brugen af fisketegnsmidlerne var en af anbefalingerne. Endelig afsættes der for det tredje 200.000 kr. til en ny rapport om den samfundsøkonomiske betydning af lystfiskeriet.

Den samlede omsætning fra danske og udenlandske lystfiskere kan desuden, ifølge en tidligere konsulentrapport, opgøres til 2,9 mia. kr. Turisternes andel udgør 275 mio. kr. Ifølge den nye rapport kan disse beløb blive endnu større.

Fødevareminister Dan Jørgensen vil derfor fortsætte med at kigge på muligheder for at forbedre lystfiskeriet i Danmark. Hvad erhvervsfiskerne siger til den udvikling, følger vi op på hos FlaskePosten.

Link til hele rapporten: Lystfiskerturisme
Kilde: FiskerForum

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments